3POINT
Sebastian Sebulonsen

Michael Jakobsen

Nyheder23. nov. 2024

Sebulonsen vil være med i toppen, når Brøndby går på vinterpause

Sebastian Sebulonsen vil være med i toppen og vinde pokaler. Det kræver i første omgang tre point i Haderslev på søndag.

3point person
Anders Villaume Vestergaard23. nov. 2024

Efterårets sidste landsholdstermin er ovre, og selvom Brøndbys fans helt sikkert glæder sig til igen at se de blå-gule tørne ud, er det også nu, alvoren rammer.

Efter et lunkent efterår på Vestegnen er Superligaen stadig tæt – så tæt, at Brøndby med seks point i de resterende to kampe kan være med, hvor det er rigtig sjovt.

Og det er da også, hvad én af efterårets helt store profiler Sebastian Sebulonsen håber på at få ud af de sidste kampe.

- Vi ønsker at spille med i toppen og vinde pokaler, så jeg håber, vi kan være med helt oppe, når vi går på pause, så vi ligger godt, når vi går ind i foråret.  

Og opskriften på den succes er, ifølge den 24-årige nordmand, at tage ét skidt ad gangen.

- Vi skal starte med at fokusere på kampen i weekenden og have tre point i den, og så kan vi fokusere på de andre kampe efterfølgende. 

I første omgang gælder det Sønderjyske, når Brøndbys holdbus søndag skal på en tur til Haderslev.

Og her er forventningen hos Sebulonsen, at Brøndby tager teten. 

- Det bliver en kamp, hvor vi skal ud at sætte farten og være det dominerende hold, siger han.

 

 

Mest kommenterede nyheder