3POINT
1716229469-_3__7448.jpg

Teis Markfoged

Nyheder20. maj 2024

Sebulonsen: Vi fik, hvad vi kom for

Sebastian Sebulonsen er glad for at være tilbage i startopstillingen, men mest af alt glad for de tre point i Silkeborg.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen20. maj 2024

Sean Klaiber gik i stykker i derbyet, og det var startskuddet til Sebastian Sebulonsens comeback i foråret. Han startede inde mod FC Nordsjælland og igen denne mandag mod Silkeborg IF, hvor han leverede en meget flot kamp.

- Jeg synes, vi spiller en god kamp, selvom det blev to forskellige halvlege. Vi fik angrebet dem godt i første halvleg, og i anden halvleg blev det mere en forsvarskamp. Men jeg synes, vi fightede godt igennem hele kampen, og så fik vi det vi kom for, hvilket var tre point, siger Sebastian Sebulonsen til 3point.dk.

- Man ønsker selvfølgelig altid at være en fast del af holdet. Nu har Sean (Klaiber, red.) spillet rigtig godt i lang tid, og jeg har bare prøvet at holde mig klar, så jeg kunne være det, hvis jeg skulle få chancen.

Og chancen fik han altså, og han kommer formentlig også til at spille den afgørende finale på Brøndby Stadion på søndag mod AGF. For selvom Sebulonsen måtte lade sig udskifte i anden halvleg, er det ikke en skade, som kommer til at holde ham ude.

- Heldigvis ingen skade. Jeg fik en krampe i højre læg, som havde svært ved at slippe taget. Så jeg er klar, lyder det med et smil fra nordmanden.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder