
Mikkel Joh / Joh-Foto
Scout report: Kan Andrew Hjulsager være løsningen på den centrale midtbane?
Analyse: Han har spillet en lang årrække i udlandet, men vil Hjulsager hjem til Brøndby, så kan han være løsningen på den centrale midtbane. 3point.dk forklarer yderligere i denne udgave af “Scout Report”.

Brøndby står med et stort åbent spørgsmål forud for den kommende sæson: hvem skal spilles ind som makker på den centrale midtbane ved siden af Wass? I den nyligt overståede sæson blev minutterne delt mellem Josip Radosevic og Mathias Greve som de primære, med små cameos fra Nartey, Vallys og Klaiber.
Men i jagten på forbedring er det netop en position, der kan fintunes for at få endnu mere ud af det samlede mandskab.
Et velkendt navn fra belgisk fodbold
Hos Gent i Belgien render nu 29-årige Andrew Hjulsager rundt. Han kan optræde på en vifte af midtbanepositioner, spille både i en double pivot, som en del af en trio, som 10er eller sågar som vandrende kantspiller.
Han har generelt været forskånet for de store skader i hans udlandskarriere, de 23 kampe han har misset i 23/24 (alle turneringer inklusiv) har været det største “fravær” på banen han har oplevet.
I ham kan Brøndby få den brik til midtbanen, der kan gøre puslespillet mere komplet. For at se det store billede noter følgende kompetencer:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
- Hjulsager er teknisk dygtig, og kan spille i små rum
- Han er blevet hærdet i sine udlandsår, og langt mere duelstærk
- Kommer i feltet i andenbølgen
- Kan bidrage med flere afslutninger (hans skudvolumen er 2+ pr. 90 min i seneste sæson)
- Hjulsager kan lave de aggressive pasninger frem gennem kæderne, som Brøndby har manglet fra den dybe midtbane, når Wass enten har været dækket ud af en kamp / skiftet ud / træt etc
- Og ikke mindst kan Hjulsager drive bolden frem ved fødderne
Hjulsager kan det der mangler, og de Brøndby ikke har udover Wass
Kigger vi på de kompetencer, som Hjulsager skal holdes op mod, så er det primært det Mathias Greve og Josip Radosevic har.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
I en direkte sammenligning med Greve tegner der sig et billede af Hjulsager har et større output offensivt, hvor han i den seneste sæson har outperformet Greve på Progressive afleveringer (frem gennem kæderne), drives med bolden, accelerationer forbi modstandere, kommer til flere berøringer i feltet og skud.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Holdt op mod Josip Radosevic kan Hjulsager (det kan få) naturligvis ikke matche kroatens stærke erobringsspil, men trumfer så på alle øvrige offensive parametre, ligesom han er langt mere sikker i pasningsspillet.
Wass, Hjulsager, Nartey og...
Netop “prisen” på spillet mod bolden er en der er værd at betale, basis Brøndby fortsætter med tre stoppere. For netop de tre stoppere skal give den sikkerhed defensivt i restforsvar - og frihed til at midtbanespillerne nødvendigvis ikke skal have deres spidskompetencer i erobringsspillet.
Det gælder om ikke at gøre Narteys vej til spilletid for lang, samtidig med at vægten for at han skal levere som en bærende spiller simultant ikke skal lægges på hans skuldre. Hjulsager og Wass som startere, med Nartey lurende i kulissen kunne være en fornuftig løsning for Brøndby. Sammen med enten Greve eller Radosevic som fjerdevalg i det sidste kontraktår inden udløb, mens den der ikke bliver i klubben af de to, skal forsøges afsat i sommerens vindue.
Andrew Hjulsager kunne være en løsning for Brøndby til den centrale midtbane i det kommende transfervindue.