3POINT
1688672249-BIF-HFC06-07-2023lav(3of81).jpg

Teis Markfoged

Nyheder22. jul. 2023

Scott Krase fortæller om GFH's formel for succes

I hans andet interview i BrøndbyLyd, åbner bestyrelsesmedlem i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S, Scott Krase op for GFHs kompetencer og ambitioner.

3point person
Per Bang22. jul. 2023

Scott Krase har altid været fodbold- og sportsinteresseret. Han var så småt gået over til bestyrelsesarbejde efter 21 år som investeringsrådgiver, da hans gamle studiekammerat, David Blitzer, spurgte, om han ville være med til at hjælpe sportsforretningen i bl.a. Global Football Holdings (GFH) - Brøndby IFs majoritetsejer.

 

Det ville han gerne. I hans interview nummer to med BrøndbyLyd fortæller han om, hvordan GFH vil arbejde for at skaffe Brøndby succes. Krase nævner, at penge selvfølgelig er en væsentlig faktor for succes i topfodbold. Med mange penge til rådighed, kan én strategi være, at bruge flere penge end alle andre over tid. Men hvordan kan GFH hjælpe Brøndby, hvis man tager pengene ud af ligningen?

 

GFHs formel for succes

GFH har et slogan på tværs af de sportsklubber, de har ejerskab i. En slags formel 

- Vi har et lille slogan, der hedder ‘succes’. Så hvad er succes? Vi kan godt lide at sige, at succes er lig med dygtighed gange indsats plus held. Så vi skal arbejde klogere og hårdere. Vi skal se længere. Vi skal kigge ud over vores komfortzone. Vi skal arbejde sammen med et netværk af scouts og dygtige fodboldfolk, der spænder langt ind i Europa og videre. Og jeg tror og håber, at det adskiller os lidt fra nogle af konkurrenterne.

 

Scott Krase nævner, at nogle af Brøndbys konkurrenter allerede har en global rækkevidde.

- Og ved I hvad? De klarer sig ret godt ved at have adgang til det netværk og forbindelser. Vi skal tilsluttes. Brøndby skal tilsluttes det netværk. Så når vi arbejder klogere og hårdere, og har det held, der skal til, så kan vi opnå succes. Det er sådan vi prøver at arbejde i klubben.

 

Andy, Chris og Arnold

Brøndby IFs interessenter er af flere omgange blevet introduceret til GFH’s ‘Global Head of Football’, og næstformand i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S, Scott McLachlan. På McLachlans CV tæller blandt andet en 11-årig ansættelse i Chelsea FC som ‘Head of International Scouts’. 

 

I interviewet sætter Krase nogle ord på et par andre GFH-ansatte, der, i hans verden, er eksempler på de dygtige fodboldfolk, som Brøndby skal engageres med.

- I kender Scott McLachlan. Nu er der Andy Scott, som er ‘Head of Scouting’. Jeg ved ikke, om folk har mødt ham. Og vi har Chris Anderson. Så vi (GFH, red.) har fået en ‘Head of Scouting’. Han kommer fra Premier League. Så han er involveret. Chris er involveret. Vi har en anden dataanalytiker involveret. Og vi har en anden talentakademi-ekspert i Arnold (Arnold Rijsenburg, red.), som er involveret. Så GFH kommer til at hjælpe på’ dygtighed’, håber vi. Vi håber, at vi også arbejder på ‘indsats-siden’.

 

Personerne, som Krase nævner, er:

Andy Scott
‘Head of Scouting’ i GFH. Tidligere fodboldspiller der har 16 års erfaring som scout og sportsdirektør i England med ansættelser i bl.a. Brentford FC, Smartodds, Watford FC, Swansea City FC, Nottingham Forest FC og Charlton Athletic FC.

Chris Anderson, 
Forfatter og fodboldanalytiker. Bestyrelsesmedlem i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S.

Arnold Rijsenburg
Talentakademiekspert i GFH med 23 års erfaring fra akademier i Belgien. Han er tidligere assistenttræner på det kenyanske landshold og nuværende bestyrelsesmedlem i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S.

 

Fodbold er svært

Selvom Krase mener, at GFH kan tilbyde Brøndby dygtighed via kompetente eksperter og høj arbejdsmoral, anerkender han, at den sidste del i succesformlen - held - spiller en kæmpe rolle. Fodbold er svært.

- Det er svært. Det er virkelig svært at finde spillere, du elsker, tiltrække dem, motivere dem, koble dem sammen med trænerstaben, integrere dem i et hold og finde succes. Og du har brug for alt det, jeg lige har talt om. Og så skal du drysse noget tryllestøv på og være heldig.

 

Nedenfor kan du se et overblik over bestyrelsesmedlemmerne i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S hentet fra brondby.com


1690013186-bestyrelsen.JPG

Per Bang © All rights reserved

Mest kommenterede nyheder