3POINT
1682901378-20230430_Freja-Borne_3point_Brøndby-mod-fck_00012.jpg

Freja Borne

Nyheder11. maj 2023

Scott Crase taler ud om investeringer

GFH og Brøndby IF er overraskende stille omkring, hvad den tilførte kapital konkret skal bruges til. 3point.dk samler op på, hvad repræsentanter fra GFH reelt har udtalt.

3point person
Per Bang11. maj 2023

Siden Jan Bech Andersen i 2013 blev de facto ejer af Brøndby IF, har han været udtalt omkring at finde en partner, der var villig til at skyde kapital ind i klubben.


Efter mange års søgen endte partnerfrieriet med et salg af aktiemajoriteten til Global Football Holdings (GFH) i januar 2023. Januar var også tidspunktet, Brøndbys fans mødte en repræsentant for de nye ejere for første gang ved ‘Global Head of Football’ Scott McLachlan.


McLachlan gjorde et umiddelbart godt indtryk i pressen dagene omkring aktiekøbet, og det blev oplyst, at GFH sammen med Jan Bech Andersen i første omgang ville tilføre ca. 230 millioner til investeringer.


Scott Krase debuterer i BrøndbyLyd 
I Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S’ bestyrelse sidder lige nu GFH-affilierede personer i Johannes Ruppert, Scott Krase, Chris Anderson, Michelle Hyncik og Arnold Rijsenburg. Det er ikke meget, man har hørt til dem, men det blev der kort lavet om på, da Scott Krase sammen med Jan Bech Andersen, gæstede BrøndbyLyd. Anledningen var et reaktivt svar til Brøndby Fanafdelings udmelding om sammenbrud i aftaleforhandlingerne.  

Heldigvis havde Podcasten ikke kun fokus på konflikten. Indtil nu har omverden haft ringe begreb om konkrete investeringer, som den nye kapital tillader, men i podcasten lukkede bestyrelsesmedlem Scott Krase lidt op for posen. Det giver et mere detaljeret indblik i klubbens retning. Et indblik der går ud over hvad fodbolddirektør CV tidligere bredt har meldt ud: vi skal investere i spillertrup, Masterclass og faciliteter. 


Hvad ved vi, der er investeret i? 
I forbindelse med GFHs aktiekøb, udstrålede CV og direktør Ole Palmå en noget afdæmpet optimisme og var beskedne i forhold til målsætning og nye muligheder. Det var Scott McLachlan ikke. Han var meget udtrykkelig omkring, at der skulle bruges penge på kvalitetsspillere med det samme. Truppen skulle være bedre – det sportslige budget skulle op. 


Sportsligt budget og Masterclass
Og, der er allerede investeret. Regnskabet for kalenderåret 2022 har allerede påvist klubrekord i spillerindkøb, personaleomkostninger, værdi af kontraktrettigheder og antallet af ansatte i klubben. Udover købet af landsholdsanføreren, Daniel Agger i Liverpool, er Nicolai Vallys Brøndbys dyreste indkøb.  

1683727018-øko.JPG

Per Bang © All rights reserved

Investeringerne i personale og faciliteter i Masterclass er øget gennem en årrække - også før GFH. Ændret er lønningsniveauet. Brøndby kan nu matche, og har allerede matchet lønninger til ungdomsspillere, der er på niveau med FC Nordsjælland, FC København og en god del udenlandske klubber. 


Faciliteter 
Vilfort Lounge er i gang med at blive renoveret, og der er blevet teaset med bedre lyd på stadion. Derudover uddyber Krase. 
- På stadion vil der være investeringer. Flere investeringer i fanzonen og på siddepladserne. Der vil være flere investeringer inde i nogle af loungerne samt investeringer i audio/visual. Der er investeringer i lydanlæg. Der er flere, det er kun nogle få. 


Krase’s ambitioner for kvinderne
Krase er med egne ord en ivrig kvindefodboldfan. Han har været fodboldfan hele livet, og med sin datter, som er den mest talentfulde spiller i familien, har han rejst rundt i Europa og set kampene, hun spillede.

 

Ny i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S’ bestyrelse er desuden Michelle Hyncik. Hyncik er ‘præsident’ i den David Blitzer-ejet klub i National Womens Soccer League.  
- Jeg ser gerne, at Brøndbys kvinder vinder ligaen i fremtiden, og ikke bare kæmper med om titlen. Jeg vil gerne have, at de spiller europæisk fodbold, og tror helt ærligt, at det er muligt. 
- Vi er klar til at investere på og udenfor banen. I træner arbejdet, i ‘ikke-trænerarbejdet’ og i data. Vi talte i går om at introducere nogle af de nye dataanalyseværktøjer, som vi har, og som kvinder ikke benytter her.  


Ændringer i truppen - there will be changes 
Når samtalen falder på truppen og staben, bliver Krase lidt mere kryptisk. Mellem linjerne lyder det som om, at der er kæmpe fokus på sommerens transfervindue - også fra bestyrelsen. 
- Jeg kan ikke gå i detaljer, omkring hvad der sker uden for banen, men vi har brugt timer, timer og timer på at se på de ting, vi har gjort godt i år, og tænkt på ting, vi ikke gjorde godt. Jeg vil gerne minde folk om, at vi kom i januar, hvor der også startede en ny træner. Vi gik fra 10. til 6. pladsen. Dataene siger, at vi burde være bedre end nummer 6. 
- Hvis vi ser fremad, kunne jeg ikke være mere begejstret for, at Carsten (CV, red.) og hans team skal i arbejde, og at Jesper (Sørensen, red.) får et helt år med gruppen. 
- Der er meget talent i truppen. Der vil komme ændringer. Det er, hvad der sker i fodbold.  
- Vi vil investere vores tid og vores penge. Det er alt, vi kan gøre. Der sker ting inden sæsonen slutter. Og jeg håber, at resultaterne på og udenfor banen næste år er nok til at vise folk, at de kan stole på os. 

1683727018-Krase.JPG

Per Bang © All rights reserved

 

Mest kommenterede nyheder