Schwartz sendte SMS til skadet FCK'er
Ronnie Schwartz kom for sent i en tackling på FCK's Tom Høgli. Han beklagede efterfølgende i en SMS, men Høgli vil ikke have, at han skal spekulere på det. Der

Ronnie Schwartz kom for sent i en tackling på FCK's Tom Høgli. Han beklagede efterfølgende i en SMS, men Høgli vil ikke have, at han skal spekulere på det. Der var tænding og intensitet, som der plejer, da Brøndby og FCK tørnede sammen i september. Desværre var der lidt for meget tænding på Ronnie Schwartz tidligt i opgøret. Han kom for sent i en tackling på FCK's Tom Høgli, som måtte udgå skadet. Nordmanden fik to brud i ryggen og sidder derfor ude lige nu. Ronnie Schwartz sendte en SMS til Høgli, hvor han beklagede, fortæller nordmanden i et interview med Ekstra Bladet. - Jeg fik en sms fra Ronnie Schwartz, hvor han beklagede. Jeg blev vældig glad for det, men sagde også til ham, at han ikke skulle tænke mere på det og komme videre. - Det er det, som sker i fodbold. Der er tacklinger hele tiden. Det er fint, siger Tom Høgli til avisen. Brøndby vandt som bekendt opgøret med 1-0.