3POINT
Oscar Schwartau

Teis Markfoged

Nyheder14. jul. 2024

Schwartau til Tipsbladet: Udelukker ikke at forlænge kontrakten med Brøndby

Tipsbladet har i forbindelse med den kommende U19-slutrunde talt med Brøndbys Oscar Schwartau om udvikling, minutter på banen og fremtiden. Her udelukker den unge offensivspiller ikke at forlænge kontrakten med Brøndby.

3point person
Kasper Pedersbæk14. jul. 2024

Oscar Schwartau skal i de kommende uger til U19-EM med det danske landshold, og talte i den forbindelse med det danske medie Tipsbladet, hvor snakken blandt andet faldt på den unge angribers fremtid i Brøndby in mente hans kontraktudløb næste sommer. Schwartau nævner der er dialog mellem ham og klubben, uden det dog har udmøntet sig i konkrete forhandlinger mellem spiller og klub:

- Vi har lidt snakke frem og tilbage, men det er ikke det helt store endnu. Vi tager en dag ad gangen, og så må vi se, hvad der sker.

Schwartau siger også til Tipsbladets journalist, at han sagtens kunne se sig selv fortsætte i Brøndby, men at han ikke har tænkt det hele igennem endnu:

- Det ved jeg ikke. Jeg er ikke nået så langt endnu og tænkt det ordentligt igennem. Jeg vil selvfølgelig gerne have noget spilletid og vise mig frem, men som sagt er jeg stadig rigtig glad for at være i Brøndby.

Der har også været spekuleret i hvorvidt en udlejning kunne være en vej at gå for Schwartau, en mulighed han ikke selv udelukker, men dog ikke har talt igennem med sine nærmeste endnu lyder det i den fortsatte snak med Tipsbladet.

Netop den kommende U19-slutrunde har været et meget omtalt emne i de seneste dage, da langt fra alle klubber vil lade deres spillere få fri til at spille slutrunden, der falder uden for den officielle FIFA-landsholdskalender, men Brøndby har ladet Schwartau få fri fra klubmæssige forpligtigelser i den periode:

- Jeg har talt med trænerne i klubben, og vi kom frem til, at det bedste for mig er at komme med til EM og forhåbentlig få vist mig godt frem og komme tilbage og være klar til at spille igen.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder