3POINT
Oscar Schwartau og Noah Nartey og Clement Bischoff

Teis Markfoged

Nyheder11. jul. 2024

Schwartau og Vraa til U19 EM, Nartey og Bischoff bliver i klubben

På mandag starter EM-slutrunden for U19-landshold, i den danske trup er Ludwig Vraa-Jensen og Oscar Schwartau, mens to holdkammerater fra Brøndby forbliver i klubben.

3point person
Kasper Pedersbæk11. jul. 2024

Seniorlandsholdenes EM er knapt fløjtet af før end der fløjtes igang for U19-landsholdenes ditto. Det afvikles i perioden 15-28 juli i Nordirland. Danmark er i gruppe med Spanien, Frankrig og Tyrkiet.

Fra Brøndby er Oscar Schwartau og Ludwig Vraa-Jensen at finde i truppen, mens deres klubkammerater Noah Nartey og Clement Bischoff ikke bliver frigivet til slutrunden. Om årsagen her til forklarer fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside:

- Vi har samtidig besluttet, at Bischoff og Nartey skal blive hjemme i vores Superliga-trup. Med Superligaen og vores europæiske kampe lige rundt om hjørnet, kan vi ikke lade alle fire deltage til U19 EM, og det er Bischoff og Nartey fuldt indforstået med, og de er begge klar til at fokusere på de kommende udfordringer i Superligaen og vores europæiske kampe, hvor de uden tvivl vil være vigtige for os.

For Brøndby var det en overvejelse omkring de sportslige hensyn, hvor både den kortsigtede succes og langvarige udvikling var taget in mente forud for beslutningen:

- Det er altid en svær balance mellem at udvikle unge talenter og samtidig sikre stabilitet og styrke vores Superliga-hold, men vi er dedikeret til både nutiden og fremtiden. Vi ønsker Schwartau og Vraa al held og lykke ved U19 EM, og ser frem til at se Bischoff og Nartey bidrage i Superliga-truppen i vores kommende kampe

I samme åndedrag lægger CV dog ikke skjul på, at udtagelsen stadig er vigtig for klubben og for spillerne, da det bliver anset som en mulighed for at høste værdifuld erfaring:

- Vi er utrolig stolte af at have Oscar Schwartau og Ludwig Vraa med i U19 EM-truppen. Det er en god mulighed for dem at vise deres talent frem og blive matchet i en international kontekst, og ikke mindst repræsentere Danmark. Deres præstationer til U19 EM-turneringen kan ikke kun gavne dem individuelt, men også bringe værdifuld erfaring tilbage til klubben.

Oscar Schwartau og Ludwig Vraa-Jensen er udtaget til det danske U19-landshold, der fra den 15-28 juli skal spille EM i Nordirland, mens Noah Nartey og Clement Bischoff forbliver hjemme i klubben.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder