Schwäbe: Jung og Mukhtar har talt positivt om klubben
Der var ingen tvivl hos Marvin Schwäbe om, at han ville til Brøndby, da først interessen blev konkret. Efter en snak med to tyske Brøndbyspillere og et besøg ti

Der var ingen tvivl hos Marvin Schwäbe om, at han ville til Brøndby, da først interessen blev konkret. Efter en snak med to tyske Brøndbyspillere og et besøg til pokalfinalen var han solgt. FOTO: brondby.com Marvin Schwäbe er i dag blevet præsenteret som Brøndby IF's nye målmand, og der har særligt været én ting, som har overtalt tyskeren til at skifte til Brøndby. - Jeg har set flere af kampene i Mesterskabsspillet på video og var inde og se pokalfinalen mod Silkeborg. Jeg var imponeret over den opbakning, som fansene leverede. Jeg glæder mig til at spille for dem, siger Schwäbe til Brøndbys hjemmeside. - Da interessen fra Brøndby IF blev konkret, vidste jeg hurtigt, at jeg gerne ville hertil. Hany Mukhtar kender jeg fra det tyske U21-landshold, og så har jeg skrevet lidt sammen med Anthony Jung. De har talt positivt om klubben, og jeg er sikker på, jeg falder hurtigt til her. Der er nogle andre tyske spillere og en tysk træner, så det hjælper selvfølgelig. Udover de tyske holdkammerater og den solide opbakning, er spillestilen også tiltalende for den unge keeper. - Jeg kender- og kan godt lide den aggressive stil med hårdt genpres, som Brøndby IF spiller. Den passer godt til mig, fordi jeg også kan bruge mine fødder. Marvin Schwäbe overtager Frederik Rønnows trøje nummer 1.