Schwäbe inden Hobro: Vi skal være disciplinerede
Brøndby skal være disciplinerede i defensiven, mener Marvin Schwäbe, der håber på et clean sheet. Det er nemlig første skridt på vejen mod en sejr. FOTO: Lasse

Brøndby skal være disciplinerede i defensiven, mener Marvin Schwäbe, der håber på et clean sheet. Det er nemlig første skridt på vejen mod en sejr. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby møder i eftermiddag Hobro på udebane. De blågule er favoritter på papiret og målmand Marvin Schwäbe håber på at kunne notere sig for sit andet clean sheet i sæsonen. Lykkes det, er Brøndby nemlig kommet langt, mener han. - I defensiven skal vi lukke af og holde hovederne højt. Vi skal være disciplinerede og i den anden ende er vi altid farlige, så hvis vi får et clean sheet, ser det fornuftigt ud, siger han til 3point.dk og glæder sig over flere kampe i benene. - Hver kamp er træning og hjælper os til at finde hinanden bedre. Det er vigtigt. Generelt er den nye Brøndby-målmand faldet godt og hurtigt til på Vestegnen, hvor alle har været meget imødekommende, fortæller han. - Ja, det har virkelig været nemt. Alle er lette at tale med og meget åbne. Folk er åbne og villige til at hjælpe, hvis man har problemer og det er vigtigt for de nye spillere. Kampen mellem Hobro og Brøndby sparkes i gang søndag eftermiddag klokken 16.00 på DS Arena.