Schwäbe: Arbejder på at vise mere skørhed
Marvin Schwäbe vurderer, at han som keeper skal vise, at han er skør, således at både modstandere og medspillere ved, at der står en nede bagved. FOTO: Ian Niel

Marvin Schwäbe vurderer, at han som keeper skal vise, at han er skør, således at både modstandere og medspillere ved, at der står en nede bagved. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Marvin Schwäbe er meget stille og rolig at tale med, når man står over for ham. På trods af sine 190 centimeter, så kunne han godt fylde mere i et rum. Det er han godt klar over, og på banen arbejder den sympatiske tysker aktivt på at blive mere skør og råbe mere. - Det er fedt at arbejde i dybden med de ting, der er behov for, og har blandt andet arbejdet med indlæg. Vi har arbejdet godt og har udviklet mange ting. Det har jeg det godt med, udtaler Schwäbe til 3point.dk og fortsætter: - I træningen arbejder jeg på at vise mere skørhed. Man skal vise, at man er skør som keeper, for det er keepere som regel, så man får vist, at der altså står en keeper nede bagved. Selvfølgelig hjælper jeg altid mine medspillere ved at guide dem, men det kan måske give en smule mere selvtillid i forsvaret, hvis der står en gut, som råber mere. - Jeg synes, at jeg har forbedret mig på det område. Og det er rart, at vi har haft fokus på det med keeper-teamet. Og at det hjælper forsvaret. Se også: Video: Kom helt tæt på Brøndbys fejring af derbysejren Marvin Schwäbe kom til Brøndby fra Hoffenheim i sommeren 2018, og på trods af op- og nedture, så ser tyskeren personlig fremgang. - Der har selvfølgelig været op- og nedture, men hvis jeg kigger på min udvikling generelt, så synes jeg, at jeg har forbedret mig meget. Og jeg har taget et godt skridt fra sidste sæson og frem til nu, udtaler han og fortsætter; - I forbindelse med nye trænere med nye input og nye spillere, så er det ikke altid nemt. Og for mig efter halvandet år i Brøndby, så tror jeg stadig, at jeg kan lære meget. Jeg har allerede lært meget her i et nyt land. Det føles godt at være på banen, slutter han. Læs også Schwäbes tanker om Brøndbys sejr over FCK og tremandsforsvaret her.