Schmeichel og Lössl tog fusen på Rønnow
Frederik Rønnow er for første gang udtaget til det danske A-landshold. Og han er blevet udsat for en lille keeper-prank af sine målmandskollegaer. FOTO: Robert

Frederik Rønnow er for første gang udtaget til det danske A-landshold. Og han er blevet udsat for en lille keeper-prank af sine målmandskollegaer. FOTO: Robert Hendel Han er Brøndbys clean-sheet-konge og nu også udtaget til det danske A-landshold for første gang. Frederik Rønnow har taget kvantespring siden skiftet til Brøndby. Derfor er han netop nu på landsholdslejr, hvor han træner og sparrer med Kasper Schmeichel og Jonas Lössl og resten af den danske trup. - Det har været sindssygt positivt. Det er nogle gode fyre alle sammen. De andre keepere har også taget rigtig godt imod mig. Jeg kendte Lössl lidt i forvejen fra Superliga-kampe, men det er første gang jeg møder Kasper (Schmeichel, red.). De har været sindssygt imødekommende, siger Rønnow i et interview med TV3 Sport. Men som førstegangsudtaget er man også et let offer for pranks. Sådan en blev Brøndby-spilleren udsat for af Kasper Schmeichel og Jonas Lössl, fortæller han. - De fik bildt mig ind, at der var en tradition med at en ny keeper skulle have handsker med til Lars Høgh og at dem samler han på, men det var en kæmpe røver. - Så da jeg kom med et par handsker til Lars, kiggede han dumt på mig og de andre stod og grinede. Så det var meget god lir, siger Rønnow med et smil. Frederik Rønnow sad på bænken hele kampen mod Island, mens Leicester-keeperen Schmeichel vogtede det danske mål.