3POINT
Julius Ohnesorge, Benjamin Schmedes og Bjørn Holm

Teis Markfoged

Nyheder10. mar. 2026

Schmedes: Ohnesorge følger ikke med mig

Benjamin Schmedes sætter ord på, hvordan Brøndby har udviklet sig i tiden under ham. Derudover afviser han, at teknisk direktør, Julius Ohnesorge, tager med til Tyskland til sommer.

3point person
Adam Emil Mossin10. mar. 2026


Benjamin Schmedes stopper i Brøndby til sommer. Det efterlader Brøndbys ledelsesgange umiddebart tomme, da der mangler ansættelser til flere positioner på samme tid.

Ole Palmås rolle som administrerende direktør er åben. Så mangler der en afløser for John Møller som Head of Recruitment, og nu mangler Brøndby altså også en fodbolddirektør fra sommer.

Benjamin Schmedes fortæller, at han i sin korte tid har været med til at udvikle klubben. Han fokuserer på, at klubben har ændret mange ting uden for banen.

- Man skal altid differentiere mellem kortsigtet udvikling og den strukturelle udvikling. Vi har lavet mange investeringer strukturelt: Ansat en teknisk direktør, bragt Masterclass tættere på og ansat en Head of Football Operations. Det fjerner noget fra sportsdirektøren, og jeg tror meget på delt ansvar og ikke én person med en kongekrone.

- Når jeg træder ud af døren er der et organisatorisk setup, der kan tage sig af ‘business’.

I en tid med mange udskiftninger i klubbens ledende roller, må næste skridt være, at der derfor må ansættes nogle nye, før flere kan forlade.

Benjamin Schmedes og Julius Ohnesorge, teknisk direktør, har før samarbejdet. Derfor er det nærliggende at frygte, om sidstnævnte ligeledes kunne forlade Brøndby til sommer. Schmedes afviser, at han i hvert fald selv tager ham med til sit nye job i Tyskland.

At den tekninske direktør bliver, og at han generelt har fået roser med på vejen, har fået nogle til at spekulere i, om det ikke ville være et godt valg, at Ohnesorge kunne få et nyt skilt på døren og dermed stå for transfers, kontraktforlængelser osv.

Schmedes afviser ikke, at Ohnesorge kunne overtage jobbet til sommer, men understreger, at han på ingen måde vil påvirke dén proces.

Ledelsen har altså rigeligt med huller, men ét af dem regner Benjamin Schmedes at hjælpe med at lukke inden han smutter tilbage til Tyskland. Tyskeren blev nemlig spurgt, om han når at være med til at ansætte en ny ‘Head of Recruitment,’ inden han stopper.

- Ja, det er planen.

Mest kommenterede nyheder