3POINT
Nyheder1. dec. 2015

Sander Petersen: Jeg minder om en blanding af Xabi Alonso og Schweinsteiger

På 3point.dk fejrer vi i år Talenternes Jul. I dag kan du møde Marco Sander Petersen, som forlængede sin kontrakt med klubben for et halvt år siden. 17-årige Ma

3point person
3point.dk1. dec. 2015

På 3point.dk fejrer vi i år Talenternes Jul. I dag kan du møde Marco Sander Petersen, som forlængede sin kontrakt med klubben for et halvt år siden. 17-årige Marco Sander Petersen slår til dagligt sine folder på Brøndbys U19-mandskab. Denne sommer forlængede han sin kontrakt med klubben, efter en flot sæson på U17-holdet, hvor han var en af de bærende kræfter. Han er derfor på kontrakt i klubben til sommeren 2017, og her på 3point.dk er han spilleren, der gemmer sig bag den første låge i vores julekalender: Talenternes Jul. Hvilken spiller minder du mest om? - Jeg vil mene, at jeg minder om en blanding af Xabi Alonso og Bastian Schweinsteiger. Fordi jeg har mange af de samme kvaliteter, som de har. Pasningsspillet, sparket, overblikket. Hvilken klub drømmer du om at spille for? - Min drøm er nok at spille for Chelsea, det ville være fantastisk. Det er min drømmeklub. Hvor ser du dig selv om 5 år? - Om 5 år ser jeg mig selv spille på højt plan. Forhåbentlig i udlandet eller fast mand i en topklub i Superligaen. Hvad er din bedste oplevelse i Brøndby? - Mine bedste oplevelser jeg har haft med Brøndby, er nok når vi har været ude at rejse med holdet. Der har vores ture altid været ekstremt fede. Specielt da vi var til EM for klubhold i Slovenien, og da vi vandt indendørsstævnet i vinters, som ingen Brøndby-hold havde vundet før. Hvad er den bedste kamp du har set på Brøndby Stadion? - Den bedste kamp jeg har set på Brøndby Stadion... Det er svært at vælge. Men min største oplevelse var nok, da de mødte Chelsea i en træningskamp. Det er dog mange år siden nu, men en fantastisk oplevelse. Hvad ønsker du dig allermest denne jul? - At alle i min familie er glade. Marco Sander Petersen er 17 år gammel, bor i Karlslunde og spiller på den defensive midtbane.

Mest kommenterede nyheder