3POINT
Nyheder5. sep. 2016

Sæsonkortsalget er steget med 20 procent

Salget af sæsonkort er steget med 20 procent i Brøndby i denne sæson i forhold til sidste sæson. Der blæser nye vinde over Vestegnen og de gode resultater er ik

3point person
3point.dk5. sep. 2016

Salget af sæsonkort er steget med 20 procent i Brøndby i denne sæson i forhold til sidste sæson. Der blæser nye vinde over Vestegnen og de gode resultater er ikke kun at finde på banen. Der er nemlig også flotte tal uden for banen, hvor salget af sæsonkort er steget i forhold til sidste sæson. Klubben oplyser på sin hjemmeside, at salget af sæsonkort er steget med 20 procent i forhold til sidste sæson. I rene tal betyder det, at man er gået fra ca. 5.300 sæsonkort i sidste sæson til ca. 6.400. - Sæsonkortet giver som altid adgang til hjemmekampene i Superligaen og DBU Pokalen, men vi har længe arbejdet på at gøre det endnu mere attraktivt at have et sæsonkort. Med priser fra 995 kr. er sæsonkortet i forvejen et økonomisk attraktivt produkt for vores fans, men vi er en klub, som lever og ånder for fællesskabet, så vi ville gerne belønne vores sæsonkortholdere med endnu flere fordele, forklarer marketingchef Thomas Skov Petersen til klubbens hjemmeside. - Derfor tilbyder vi nu vores sæsonkortholdere, at de kan tage en ven med på deres sæsonkort til fem kampe i løbet af sæsonen, ligesom de får forkøbsret til billetter til store kampe som mod FCK i Parken eller europæiske kampe og 10 procent rabat i Brøndby Shoppen. I forbindelse med denne sæsons sæsonkortsalg er der også oprettet en tribunepulje, hvor der allerede er givet 50.000 kroner til fanarbejdet på Sydsiden.

Mest kommenterede nyheder