3POINT
Mathias Kvistgaarden

Teis Markfoged

Nyheder11. jun. 2025

Sæsonens spiller på 3point.dk: Mathias Kvistgaarden

Brugerne på 3point.dk har valgt Mathias Kvistgaarden som sæsonens bedste.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen11. jun. 2025

Efter hver eneste gældende kamp i denne sæson, har brugerne på 3point.dk stemt på kampens spiller for Brøndby IF. Det har de gjort ved at uddele karakterer fra 1-10 til spillerne. Spilleren med den højeste gennemsnitskarakter efter en kamp bliver kåret som kampens spiller.

Alle disse karakterer lægges sammen i et større regnskab, hvorefter vi kårer sæsonens spiller. Sæsonens spiller kåres på baggrund af gennemsnitskarakterer for hele sæsonen. Kun spillere der har spillet mere end 60 procent af kampene fremgår af den endelige opgørelse. Grunden til dette kan eksempelvis findes i 2021-sæsonen, hvor Blas Riveros spillede to brandkampe, inden han blev skadet, men jo kun opnåede de kampe i sæsonen. Han endte med det højeste karaktersnit, men jo på en anden baggrund. Læg hertil pokalkampe mod lavere rangerede modstandere, som også kan spille ind.

Sæsonens spiller 2024/2025: Mathias Kvistgaarden

Karaktererne for sæsonen 2024/2025 er nu gjort op. Brugerne på 3point.dk har stemt Mathias Kvistgaarden ind som sæsonens bedste for Brøndby. Han endte på et karaktersnit for sæsonen på 6.8.

Vi har overrakt Kvistgaarden prisen som det fysiske bevis på at han er blevet kåret som sæsonens bedste af brugerne på 3point.dk.


Mathias Kvistgaarden

Teis Markfoged © All rights reserved


Mathias Kvistgaarden

Teis Markfoged © All rights reserved

Her kan du se toplisten for sæsonen:

1. Mathias Kvistgaarden, 6.8
2. Sebastian Sebulonsen, 6.3
3. Clement Bischoff, 6.0
3. Noah Nartey, 6.0
4. Patrick Pentz, 5.9
4. Yuito Suzuki, 5.9
5. Jordi Vanlerberghe, 5.8
5. Nicolai Vallys, 5.8

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder