Sådan blev jeg Brøndby-fan: Flagstangen og Faxe

For Christoffer Goosmann har den store flagstang i Brøndby en særlig betydning, og efter hans første kamp på stadion kom "Faxe" på ryggen. Brøndby betyder meget for mange mennesker. Og i perioder, hvor Brøndby ikke spiller, så kan tiden blive lang. Det oplever man ved landsholdspauser, og i denne tid med coronavirus vil savnet af Brøndby og Brøndby Stadion formentligt blive rigtig stort. I den anledning har 3point.dk spurgt vores følgere på Twitter om, hvordan de blev Brøndby-fans. Vi vil over den næste periode bringe de bedste og mest velskrevne historier, og du kan sende din til info@3point.dk Her følger Christoffer Goosmanns historie: Flagstangen - Jeg var vel 8-9 år gammel, da jeg for alvor blev Brøndby-fan. Det havde ligget i kortene altid dog. Min mor voksede i en periode op i Brøndbyøster, min onkel boede i Greve - hvor hans revisionsfirma i øvrigt var klubsponsor, og min mormor boede stadig tæt ved Stadion. Jeg husker, at jeg som lille kunne stå på hendes altan på kampdag og høre brølet når de blå/gule scorede. Det lød fedt! Det vækkede altid håbet om, at jeg en dag selv kunne få lov at opleve det som spiller på banen. - Jeg spillede selv fodbold i en lille klub i vestsjælland, hvor jeg boede lidt udenfor Kalundborg. Vi havde dog en årlig turnering da jeg var mindre, og et år kom et par af Brøndbys hold med. Det var lidt sjovt at kunne få lov at måle sig mod Brøndby. Selvom mine modstandere ikke har været mere end 6-7 år gamle - og således ikke har været mere skræmmende end hvad børn i den alder nu engang formår, så efterlod deres gule trøjer så stor en æresfrygt, at de pludseligt var 2 meter høje og uovervindelige. Sådan en trøje gad jeg godt bære når jeg skulle spille kamp, tænkte jeg. - Jeg havde endnu til gode at besøge Brøndby Stadion, men kendte dets placering helt fint. Hvergang vi kørte på motorvejen og kom forbi den evigt høje flagstang, fulgte der et: “derinde ligger Brøndby Stadion”. Cirka, hvertfald. Faxe på ryggen - Men en dag ringede min onkel og inviterede mig, min storebror og min fætter til fodbold. Han havde claimet de 4 sponsorbilletter, og jeg glædede mig som det lille barn jeg velsagtens var. Fra nordtribunen, der dengang var ståtribune, sugede jeg stemningen i mig, og gik derfra med endnu større begejstring end da jeg ankom. Nu var jeg for alvor fan! - Kort efter tømte jeg sparegrisen og købte min første Brøndby-trøje. Reebok-klasikkeren med Codan på maven, silhouetten og tofarvet krave. Faxe og 7-tallet røg på ryggen. Noget uortodokst når noget mere kulørte navne som Møller, Sand eller Bjur kunne have gjort det. Men den tætte mand med krøllerne havde imponeret mig nok til at overbevise mig. - Idag bor jeg på Frederiksberg og besøger flere gange årligt Stadion - både når vi vinder og når vi taber. Fodbold er følelser, og hvilket bedre sted end Brøndby Stadion kan vække så mange på så kort tid.