3POINT
Nyheder19. feb. 2019

Rystet fanpanel: Esbjerg-kampen var et nyt lavpunkt

3point.dk's fanpanel har kigget nærmere på kampen mellem Esbjerg og Brøndby søndag, som endte med et 1-2-nederlag for de blå-gule. Panelet er særligt rystede ov

3point person
3point.dk19. feb. 2019

3point.dk's fanpanel har kigget nærmere på kampen mellem Esbjerg og Brøndby søndag, som endte med et 1-2-nederlag for de blå-gule. Panelet er særligt rystede over den pinlige indsats. FOTO: Teis Markfoged Brøndby tabte søndag til Esbjerg med 2-1 på Blue Water Arena. Kampen markerede en rigtig skidt indsats fra Brøndbyholdets side, og mange fans var stærkt utilfredse. Således også vores fanpanel. Læs deres vurdering af kampen her. NB: Fanpanelet har skrevet deres vurderinger INDEN nyheden om Alexander Zornigers fyring. Andreas Sklander Larsen Det var rystende det vi så i går. Vores hold slog op i banen, det var tydeligt at troen på spillestilen ikke var der, endda imod et, efter min mening, svagt Esbjerg-hold. Det gav minder om den berømte HB Køge kamp, hvor Kent Nielsen efterfølgende blev fyret for åben skærm! Defensiven er uden styrmand, midtbanen har ingen energi, og mangle generelt kvalitet fordi de forkerte spiller får alt for meget spilletid. Angrebet lider under resten af holdets mangler. Den eneste der var på et fint niveau, var Marvin Schwabe. Lige nu er det svært at se, hvordan vi skal nå top 6. Presspillet er væk, vi kommer ikke til noget offensivt, hvor vi før skabte 20 afslutninger hver kamp skaber vi nu 2-5 afslutninger, som sjældent er farlige. Derfor får vi vores modstandere til at se langt bedre ud, end de faktisk er. Næste gang venter Randers. Jeg så dem imod FCK, hvor FCK var heldige med at vinde. Randers var det bedste hold og det tror jeg også de bliver på Brøndby Stadion på søndag. Jesper Elgaard Åhhhh.. Der er flere ting jeg ikke forstår. Hvis Mukhtar er med og klar til 45-60 minutter, hvorfor bringer man så ikke hans drive og overblik fra starten af og sender Halimi ned på den ene 8er og sender Vigen derud hvor han pt hører til!?! Det var tydeligt at Mukhtar var lidt rusten, men han var stadig bedre end det vi startede med. Det er selvfølgelig hypotetisk, men med Mukhtar fra start kunne vi med stor sandsynlighed være blevet farligere i første halvleg, specielt hvis Halimi og Tibbling havde startet på 8erne istedet for de to stationære alibispillere vi startede med. Vigen og Kaiser SKAL bænkes mod Randers på søndag! Endnu engang evner han ikke at aflevere simple bolde på korte afstande uden de bliver opsnappet flere gange. Returløbet er endnu engang næsten ikke-eksiterende. I første halvleg kommer vores backs på voldsomt overarbejde fordi hverken Vigen eller Kaiser som 8ere kommer ned og støtter dem når deres backs gik i overlap. Gammelby og Jung var konstant i undertal, hvilket på ingen måde skal undskylde deres generelle indsats, men der var ikke megen hjælp! Jungs præstation var miserabel. Gang på gang overspillet og hvis ikke det var tilfælde så var han passiv i defensive aktioner mand-mand, bedst eksemplificeret ved deres første mål. Jeg opfordrer ikke til at man skal agere voldeligt eller skade folk, men en solid herretakling er efterhånden en sjældenhed hos vores drenge, hvor indsatsen fysisk mere minder om U17 niveau. Hvis der skal komme noget positivt fra min mund, så er det endnu engang Hedlunds arbejdsomhed og han løb uden bold, som enten ikke bliver set eller afleveringen til ham mangler kvalitet. Tibblings halve time berettiger ham til en startplads mod Randers. Kommer med en dejlig dynamik, ærgerrighed og forsøger at svinge taktstokken offensivt for at få resten med. Fremragende arbejde af Brøndby Tifo og vores fantastiske evne til bare at hæve lydniveauet efter begge deres scoringer. Det er ved at være tid til at stemple ind kære coach, ellers må du tilbage over grænsen! Andreas Blume Wind Endnu en modløs fodboldkamp fra Brøndby IF, som fortjent endte i et nederlag. Jeg har svært ved at finde noget positivt fra kampen. Forsvaret havde vanskeligheder igen, midtbanen var ikke afstemt, og angrebet havde ikke samme farlighed som i Farum. Hvis jeg alligevel skal finde bare en snert af noget positivt, må det være Nikolai Laursens indhop. Han tog ansvar, hvilket han fortjener stor kredit for. Der var flere aktioner i 2. halvleg, hvor han nærmest skubbede medspillerne væk for selv at tage bolden. Han turde, mens andre tøvede. En af aktionerne var lige ved at ende med en scoring af Benedikt Röcker. Derudover lavede Laursen også et flot oplæg til Brøndbys reducering. I perioder som denne er det vigtigt, at vi har spillere, som ved og forstår, hvad Brøndby IF betyder for folk. Nikolai Laursen er en af dem. Nicholas Albek Et nyt lavpunkt - sådan kan præstationen mod EFB, meget hurtigt beskrives. Man skal virkelig kigge nøje, hvis man skal finde en præstation som var dårligere over 90 minutter end den vi så søndag aften mod EFB. Vi skal givetvis tilbage til efteråret 2012. Det nærmest lyste ud af spillerne, at de ikke havde den store motivation for at være på banen. De havde ikke lysten, viljen, gejsten. Det falder ikke kun tilbage på Alexander Zorniger, men på alle mand. I topprofessionel fodbold, skal hver mand kunne løfte sig selv, og også gerne gøre sin sidemand bedre. Det var der ingen der gjorde igår. Der er ikke meget taktisk at snakke om i forbindelse med EFB-kampen. Det så sørgeligt ud, forsvaret var hullet som en si og vi havde 0 afslutninger mod mål i 1. Halvleg. Det blev ikke meget bedre i 2. Halvleg. Dét taktiske vi kan snakke om, er dog start 11’eren fra Zorniger. Den var fejlslagen. Det må Zorniger tage på sin kappe. Men hvor mange flere taktiske greb har han i værktøjskassen? Han ligner en mand der er ved at være tom for ideer, og han ligner ikke en der skal træne Brøndby i sæsonen 19/20, hvor hårdt det end kan lyde. Næste kamp er Randers FC hjemme, og der skal falde en trodsreaktion. Spillemæssigt. Resultatet er mindre vigtigt, men vi skal spille underholdende igen. Lige nu er det ganske enkelt søvndyssende. Er du enig med fanpanelet? Deltag i debatten herunder.

Mest kommenterede nyheder