3POINT
Nyheder15. aug. 2014

Rud: Håber spillerne sætter sig ind i tingene

Spillerforeningen og Divisionsforeningen nåede i nat frem til en løsning på overenskomstkonflikten. Ovenpå det og en famøs feriepengesag, håber Per Rud at spill

3point person
3point.dk15. aug. 2014

Spillerforeningen og Divisionsforeningen nåede i nat frem til en løsning på overenskomstkonflikten. Ovenpå det og en famøs feriepengesag, håber Per Rud at spillerne i fremtiden vil sætte sig bedre ind i tingene. Per Rud er lettet over at Spillerforeningen og Divisionsforeningen har fundet en løsning og at man derfor undgår en spillerstrejke. I Brøndby har man lært meget af tidligere tiders kriser og ønskede derfor ikke at bekrige hinanden ledelsen og spillertruppen imellem. Han synes, at alle i Brøndby har optrådt meget voksent i hele processen. - Vi har valgt at gøre det på den måde, at vi har sagt, at det her er ikke noget personligt. Vi må hæve os over det og optræde som mandfolk, siger Per Rud til 3point.dk. - Herude har jeg ikke en oplevelse af andet end at vi respekterer hinanden og synes absolut at vi er i stand til her bagefter at kunne komme videre. Alle parter har optrådt voksent, som man skal i sådan en situation. - Jeg vælger at se positivt på det og kan sige, at vi har taget det som mandfolk herude, siger Rud til 3point.dk om håndteringen af konflikten i Brøndby. Brøndby har taget mange tæsk I feriepengesagen, som flere danske klubber var en del af, tog Brøndby en del tæsk og Rud forstår godt, at der er nogle skår fra den konflikt som skal klinkes. Med denne konflikt som var lige-ved-og-næsten, håber Rud, at spillerne i fremtiden vil sætte sig bedre ind i tingene, så man undgår lignende situationer i fremtiden. - Brøndby har taget utrolig mange tæsk for feriepengesagen. Der er nogle skår der stadigvæk skal klinkes i forhold til nogle af de spillere som dengang var involveret. Jeg har stor forståelse for, at det er noget der gør virkelig ondt, især også i fanmiljøet. Men vi er nødt til at kigge fremad og behandle hinanden med respekt, udtaler Per Rud til 3point.dk. - Spillerne ved godt hvem der betaler deres lønninger og har stor forståelse for det. Jeg håber, at det her er medvirkende til at spillerne sætter sig ordentligt ind i tingene. Det er mit helt klare indtryk, at der er alt for få der har sat sig ind i det. Det har været nogle enkeltpersoner i Spillerforeningens bestyrelse, som har kørt showet. Så jeg håber fremadrettet, at de (spillerne, red.) vil sætte sig ordentligt ind i tingene. Thomas Kahlenberg, Lukas Hradecky og Martin Ørnskov fra Brøndby IF valgte alle af egen fri vilje at tage ind til forhandlingerne i nat og agere mæglere. Noget sportsdirektør Rud er stolt af. - Jeg ved at nogle af vores spillere af egen fri vilje kørte ind for at hjælpe omkring en løsning og det synes jeg var fedt. Alle har været løsningsorienterede og det er det der skal til for at man løser ting, siger Rud til 3point.dk. Per Rud blev sportschef i Brøndby IF i 2013, hvor han kom fra en tilsvarende stilling i HB Køge.

Mest kommenterede nyheder