Rosted: Skal vise samme energi som i de foregående kampe i ligaen
Brøndby skal vise samme energi som i de foregående kampe i ligaen, hvor det er blevet til tre sejre i træk. Sådan lyder det fra midtstopperen Sigurd Rosted. FOT

Brøndby skal vise samme energi som i de foregående kampe i ligaen, hvor det er blevet til tre sejre i træk. Sådan lyder det fra midtstopperen Sigurd Rosted. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby skal mandag aften i aktion på kunstgræsset på JYSK park, hvor oprykkerne fra Silkeborg venter. For Niels Frederiksens tropper handler det om tre point, men også om at komme tilbage på sporet efter det skuffende pokalexit i onsdags, lyder det fra forsvarsspilleren Sigurd Rosted. LÆS OGSÅ: Trupnyt: Brøndby har Peter Bjur med til Silkeborg - Vi har prøvet at bearbejde kampen fra i onsdags. Det var et stort nederlag, for pokalen var et stort mål for klubben, men vi har også to rigtig vigtige kampe nu i ligaen før landsholdspausen, som vi skal have seks point i, siger nordmanden til klubbens hjemmeside og fortsætter: - Vi skal tilbage på sporet og vise samme energi som i de foregående kampe i ligaen. Vi har brugt de seneste dage på at forberede os på Silkeborgs styrker. Det bliver en svær kamp på kunstgræs, og vi skal være 100 procent klar, hvis vi skal vinde kampen. Kampen mellem Silkeborg og Brøndby fløjtes i gang mandag aften klokken 19.00.