Roskilde-kamp åbner bane 1
På lørdag spilles den første fodboldkamp nogensinde på den nye bane 1 i Brøndby. De blå/gule møder FC Roskilde i årets første træningskamp. Tilbage i november m

På lørdag spilles den første fodboldkamp nogensinde på den nye bane 1 i Brøndby. De blå/gule møder FC Roskilde i årets første træningskamp. Tilbage i november måned sidste år trænede Brøndbys Superliga-mandskab for første gang på den nye bane 1 lige bag ved selve Brøndby Stadion. Nu på lørdag lægger banen så græs til den første reelle fodboldkamp nogensinde på bane 1 - om vejrguderne vil. Modstander i det, der samtidig er årets første kamp for de blå/gule, er FC Roskilde fra Nordic Bet Ligaen med flere tidligere Brøndby-spillere i truppen. Blandt andre Daniel Stenderup, Matias Gehrt og Nicklas Halse. Der er kampstart kl. 13:00, og cafeteriet i klubhuset lige ved siden af har åbent. Det er FC Roskilde, der på klubbens officielle hjemmeside skriver, at kampen forventes at blive spillet på bane 1 i Brøndby. Kan du ikke være på plads lørdag eftermiddag, så bliver opgøret streamet live på tv3sport.dk.