3POINT
Nyheder27. jun. 2016

Rosenborg-boss: Tager stilling til Rashanis fremtid i efteråret

Elba Rashani er udlejet fra Brøndby til Rosenborg og her skal kantspilleren bruge efteråret på at overbevise den norske klub om at udnytte deres købsoption. FOT

3point person
3point.dk27. jun. 2016

Elba Rashani er udlejet fra Brøndby til Rosenborg og her skal kantspilleren bruge efteråret på at overbevise den norske klub om at udnytte deres købsoption. FOTO: Robert Hendel Brøndby-ejede Elba Rashani er udlejet til norske Rosenborg indtil årsskiftet. Her har han ikke haft det mest succesfulde forår, men i den norske klub håber man, at kantspilleren får mere tur i den i efteråret. - Vi tror på, han kommer til at gøre det bedre i efteråret og får vist sit potentiale, som er kæmpe stort, siger sportsdirektør Stig Inge Bjørnebye til bold.dk. Rosenborg har en købsoption på Rashani, men om de kommer til at gøre brug af den, eller om han skal tilbage til Brøndby, må efteråret vise. - Vi har ikke taget stilling til hans fremtid endnu, men vi har en aftale med Brøndby om at kunne købe ham, og vi må i løbet af efteråret tage stilling til det, og så ringer jeg til Troels Bech og fortæller, hvad vi gør. Men det ved vi ikke endnu. 23-årige Rashani scorede et enkelt mål for Rosenborg i foråret, hvor han optrådte i ti kampe.

Mest kommenterede nyheder