3POINT
Nyheder7. maj 2016

Ronny Deila kender ikke til Brøndby-rygte

Den afgående Celtic-træner Ronny Deila kender ikke til rygtet om at han skulle være på vej til Brøndby, men erkender, at han er sulten efter at komme i arbejde

3point person
3point.dk7. maj 2016

Den afgående Celtic-træner Ronny Deila kender ikke til rygtet om at han skulle være på vej til Brøndby, men erkender, at han er sulten efter at komme i arbejde igen. Brøndby er blevet kædet sammen med Celtic-træneren Ronny Deila, som stopper i den skotske storklub efter denne sæson, hvor de lige nu er millimeter fra mesterskabet. Selv kender nordmanden dog ikke noget til rygterne om ham og de blågule. - Det ved jeg ikke noget om. Det er rygter og der er ikke andet end rygter lige nu. Hvad jeg ved er, at der er tre kampe tilbage med Celtic og så skal jeg på ferie, siger han til Herald Scotland. Den 40-årige træner erkender dog, at han ikke har lyst til at ligge på den lade side. Han vil gerne hurtigt i arbejde igen. - Jeg er sulten efter at arbejde. Jeg har lært meget her og har fået en masse erfaring og jeg vil gerne blive i udlandet. Jeg har opnået alt i Norge. Nu har jeg været ude, og jeg vil gerne blive ude. Deila og Celtic kan vinde det skotske mesterskab med blot et enkelt point mod Aberdeen.

Mest kommenterede nyheder