3POINT
Nyheder4. dec. 2017

Rønnow: Vi tænker kun på næste kamp, og det har virket de sidste ni gange

Frederik Rønnow vil ikke gå med på mediernes galej om mesterskabssnak. Brøndby fokuserer udelukkende på næste kamp og det har også virket de sidste ni kampe, si

3point person
3point.dk4. dec. 2017

Frederik Rønnow vil ikke gå med på mediernes galej om mesterskabssnak. Brøndby fokuserer udelukkende på næste kamp og det har også virket de sidste ni kampe, siger keeperen. Brøndby fører Superligaen og er af medierne blevet udråbt som en af mesterskabsfavoritterne. Men i Brøndby-truppen er man ikke meget for at tale mesterskab allerede nu. Der er udelukkende fokus på næste kamp, som der også har været det op til de sidste ni kampe, fortalte Frederik Rønnow efter kampen, da han fik følgende spørgsmål: Hvor godt føler du, Brøndby er rustet til guldkampen mod FC Midtjylland i foråret? - Det er dine ord - ikke mine. Jeg vil ikke udelukke nogen endnu. Først og fremmest skal vi have en sejr over AGF. Du får mig ikke til at hoppe i med begge ben og blæse en mesterskabskamp op, selv om medierne fokuserer meget på det. Vi tænker kun på den næste kamp, og det har virket de seneste ni gange, sagde keeperen til Ekstra Bladet. Brøndbys sidste kamp i 2017 er på søndag, hvor AGF kommer en tur til Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder