Rønnow: Vi kan klare os uden Agger og Durmisi
Frederik Rønnow er ked af at måtte sige farvel til Daniel Agger og Riza Durmisi i Brøndby, men er sikker på at holdet nok skal klare sig uden. Brøndby siger den

Frederik Rønnow er ked af at måtte sige farvel til Daniel Agger og Riza Durmisi i Brøndby, men er sikker på at holdet nok skal klare sig uden. Brøndby siger denne sommer farvel til flere markante navne i spillertruppen. To af dem er Daniel Agger og Riza Durmisi, som har været en fast del af den defensiv, som Frederik Rønnow har foran sig. Men Brøndby-keeperen er sikker på, at holdet nok skal klare sig uden de to profiler, selvom han selvfølgelig er ked af at miste dem. - Selvfølgelig har Agger betydet rigtig meget for os, men vi har stadig holdt nullet flere gange, når han ikke har kunnet være med. Nu får vi en ny træner med nye ideer, så mange ting bliver ændret til næste sæson, og jeg er sikker på, vi kan klare os uden dem, siger han til bold.dk. - Det er to store profiler, vi må sige farvel til. Daniel er en kæmpe leder, som man lærer rigtig meget af både på og uden for banen. Man lærer meget af det mindset, som Daniel har, alle unge kan lære af en spiller som ham, og der er en grund til, han har opnået så meget. Frederik Rønnow er lige nu med landsholdet til Kirin Cup i Japan, hvor også Riza Durmisi er med.