Rønnow og Ureña på landsholdsvæggen
Frederik Rønnow og Marcos Ureña fik onsdag deres navne på den prestigefyldte landsholdsvæg på Brøndby Stadion. I den netop overståede landskampspause debuterede

Frederik Rønnow og Marcos Ureña fik onsdag deres navne på den prestigefyldte landsholdsvæg på Brøndby Stadion. I den netop overståede landskampspause debuterede Frederik Rønnow for det danske A-landshold, hvor han stod to kampe og leverede to clean sheets mod henholdsvis Liechtenstein og Armenien. Derfor skulle den talentfulde Brøndby-keeper selvfølgelig have sit navn på landsholdsvæggen og det fik han onsdag eftermiddag. - Det er en stor ting og det er det også for mig. Det var en drøm og et mål for mig, da jeg skiftede her til. Nu har jeg opnået det og det er jeg stolt af. Det har været et fantastisk år, ikke kun for mig, men også for klubben, som har været inde i en god udvikling, lød det blandt andet fra Frederik Rønnow på engelsk i Brøndby Indefra-appen, som transmitterede hele seancen. Men også holdkammeraten Marcos Ureña blev sat til vægs. Han repræsenterede Costa Rica, som han har gjort så mange gange før, for første gang som Brøndby-spiller. Det blev til en enkelt kamp fra start og en som indskifter. - Jeg vil gerne sige tak til hele holdet og staben, som har givet mig en varm velkomst i klubben. I har gjort det nemt for mig at falde til. I forhold til at komme på landsholdsvæggen betyder det meget for mig, og det ved jeg at det også gør for klubben. Jeg er glad for det og håber at mange flere holdkammeraters navne kommer herop. Med den måde vi spiller på, er jeg sikker på at det nok skal ske, lød det fra Ureña i Brøndby Indefra-appen. Efter seancen foran landsholdsvæggen var der vanen tro kransekage og champagne.