3POINT
Nyheder4. nov. 2019

Rønnow og Nørgaard udtaget til A-landsholdet

Både Christian Nørgaard og Frederik Rønnow er udtaget til det danske A-landshold, der har to vigtige EM-kvalifikationskampe mod Gibraltar og Irland. Landstræner

3point person
3point.dk4. nov. 2019

Både Christian Nørgaard og Frederik Rønnow er udtaget til det danske A-landshold, der har to vigtige EM-kvalifikationskampe mod Gibraltar og Irland. Landstræner Åge Hareide har netop udtaget sin danske landsholdstrup til de kommende kampe mod Gibraltar og Irland. Der er (forventet nok) ingen aktuelle Brøndby-spillere med, men flere der tidligere har trukket den blå/gule trøje over hovedet. Mange Brøndby-fans vil sandsynligvis glæde sig over at se, at Christian Nørgaard er blevet udtaget og dermed kan få sin debut for det danske A-landshold. Nørgaards tidligere holdkammerat i Brøndby, Frederik Rønnow, er også udtaget. Nørgaard spiller fast i Brentford og Rønnow har fået chancen efter Kevin Trapps skade i Eintracht Frankfurt, så det lysner for begge de tidligere Brøndby-favoritter. Herudover er Daniel Wass og Pierre-Emile Højbjerg med Brøndby-baggrund også udtaget. Der vil også blive efterudtaget tre spillere, skriver DBU.

To vigtige landskampe venter for Herrelandsholdet: EM-kvalifikationen skal i hus!
Denne stærke trup skal spille mod Gibraltar på hjemmebane, og derefter på udebane mod Irland ? Der bliver efterudtaget 3 spillere.
Ses vi i Parken den 15. november? ??#ForDanmark #DENGIB #IRLDEN pic.twitter.com/qeIGZcAGEJ

— Fodboldlandsholdene ?? (@dbulandshold) November 4, 2019

Mest kommenterede nyheder