3POINT
Nyheder7. jun. 2016

Rønnow: Niver mig selv lidt i armen

Frederik Rønnow har haft en flot debutsæson i Brøndby og er kommet godt efter den alvorlige knæskade, der tidligere holdt ham ude i et år. Han niver nok sig sel

3point person
3point.dk7. jun. 2016

Frederik Rønnow har haft en flot debutsæson i Brøndby og er kommet godt efter den alvorlige knæskade, der tidligere holdt ham ude i et år. Han niver nok sig selv lidt i armen over hvor stærkt det er gået siden. For knap et år siden skiftede Frederik Rønnow fra AC Horsens til Brøndby, hvor den unge keeper skulle udfylde Lukas Hradeckys store sko på Vestegnen. I sin debutsæson for de blågule spillede Rønnow 29 Superliga-kampe med imponerende 14 clean sheets. - Jeg skiftede, da Brøndby stadig havde Lukas, og selvom jeg godt vidste, de ikke ville kunne holde på ham for altid, vidste jeg jo ikke, hvornår han ville skifte. I princippet kunne han stadig stå i klubben i dag, og så havde min situation set helt anderledes ud. Der er nogle ting, der pludselig er gået min vej, og det step, jeg hele tiden har ventet på at tage, føler jeg, at jeg endelig har taget nu, siger han til bold.dk. Lige nu er den 23-årige Brøndby-keeper med landsholdet i Japan og det er da også gået stærkt for ham, siden han i et helt år i henholdsvis Esbjerg og Horsens sad ude med en alvorlig knæskade. - Det er vildt at tænke på, at jeg er, hvor jeg er i dag. For et års tiden havde jeg lige spillet en kamp ude mod FC Roskilde i 1. division, og nu er jeg med landsholdet. - Tingene er gået hurtigt, og når vi er færdige med denne tur, og jeg tager på ferie og tænker på, hvor meget der er sket i denne sæson, niver jeg nok lidt mig selv i armen. Men mens det står på, forsøger man bare at gøre sit bedste hver dag, og det vil jeg blive ved med. Frederik Rønnows 14 clean sheets er flest af alle i Superligaen i denne sæson.

Mest kommenterede nyheder