3POINT
Nyheder8. jun. 2016

Rønnow misser Zorniger-opstart

Frederik Rønnow går glip af Alexander Zornigers første uge som cheftræner, da keeperen har fået en uges forlænget ferie efter at have afsluttet sine opgaver med

3point person
3point.dk8. jun. 2016

Frederik Rønnow går glip af Alexander Zornigers første uge som cheftræner, da keeperen har fået en uges forlænget ferie efter at have afsluttet sine opgaver med det danske landshold i Japan. Frederik Rønnow har været med det danske landshold i Japan, hvor den har stået på Kirin Cup. Landsholdet er onsdag tilbage i Danmark, hvor Frederik Rønnow kunne se frem til allerede at skulle påbegynde forberedelserne til den nye sæson med Brøndby efter weekenden. Men sådan går det ikke. Brøndby har givet den danske landsholdskeeper en ekstra uges ferie oven på turen til Japan, hvilket betyder, at Rønnow misser den første uge med den nye træner Alexander Zorniger. - Jeg har fået en ekstra uges ferie. Det ville være lidt presset, hvis jeg skulle møde ind sammen med de andre efter at have haft fire fridage. Jeg skal ikke klage (over ferielængden, red.), der er jo kun de der 10-12 dage hen over sommeren, når man spiller europæisk. Vi starter med Europa den 30. juni, så jeg skal lige nå at komme lidt væk, så hovedet også får noget ferie, siger Rønnow ifølge TV2 Sporten. Hovedparten af Brøndby-spillerne har haft ferie siden sæsonen sluttede den 29. maj.

Mest kommenterede nyheder