3POINT
Nyheder27. aug. 2017

Rønnow lukker døren for Nottingham Forest-skifte

Frederik Rønnow kommer ikke til at skifte til Nottingham Forest, som har været interesseret i Brøndby-keeperen. Han er glad for at være i Brøndby, men tør ikke

3point person
3point.dk27. aug. 2017

Frederik Rønnow kommer ikke til at skifte til Nottingham Forest, som har været interesseret i Brøndby-keeperen. Han er glad for at være i Brøndby, men tør ikke spå om fremtiden. Der har været spekulationer om Frederik Rønnows fremtid stort set hele sommeren. Men søndag stod keeperen endnu en gang i målet for Brøndby, da de blågule slog AC Horsens med 2-0. Han var en eftertragtet mand blandt journalisterne i mixed zone efter kampen. Der har været interesse for keeperen fra Championship-klubben Nottingham Forest, men det kommer ikke til at ske, slog Rønnow selv fast efter kampen. Var det afskedskamp i Brøndby? - Det er svært at sige. Det tror jeg ikke det var. Jeg forholder mig til det jeg ved. Det har været en speciel tid og der har været meget fokus og meget at forholde sig til, som ikke handler så meget om det på banen. Men det har jeg alligevel forsøgt at holde fokus på, selvom det til tider har været lidt svært. Vil du gerne til Nottingham Forest? - Det kommer jeg ikke til. Det er der nogle forskellige grunde til. Der er mange ting, der spiller ind. Det skal være godt for alle parter. Der er mange ting og der er mange overvejelser, ligesom der er to klubber, der skal blive enige. Men det kommer ikke til at ske. Hvad med en anden klub? - Det er bare spekulationer. Jeg prøver at lade være med at tale om min fremtid og bare fokusere på det, der sker på banen. Men jeg må også være ærlig at sige, at det er menneskeligt at skulle forholde sig til sin fremtid. Men jeg synes jeg har holdt fint fokus og præsteret fint. Uanset hvad Forest kommer op med, så bliver det ikke til noget? - Det tror jeg ikke. Frederik Rønnow har aldrig lagt skjul på, at han drømmer om en karriere i udlandet. Det gør han stadig, men målmanden understreger også, at han er glad for at være i Brøndby. - Jeg har sagt fra starten, at jeg er vanvittigt glad for at være her. Jeg tror på tingene. Men jeg har også sagt, at jeg vil være klar til at tage næste skridt, når niveauet er til det. Der er mange ting, der skal spille ind og mange der skal blive enige. Frederik Rønnow skal nu samles med det danske A-landshold, som har to VM-kvalifikationskampe.

Mest kommenterede nyheder