3POINT
Nyheder10. sep. 2018

Rønnow: Ikke den start jeg havde ønsket i Frankfurt

Frederik Rønnow har ikke fået den ønskede start i Eintracht Frankfurt, hvor en knæskade har drillet ham i hele opstarten. Frederik Rønnow skiftede denne sommer

3point person
3point.dk10. sep. 2018

Frederik Rønnow har ikke fået den ønskede start i Eintracht Frankfurt, hvor en knæskade har drillet ham i hele opstarten. Frederik Rønnow skiftede denne sommer fra Brøndby til Eintracht Frankfurt, hvor han skulle udfylde Lukas Hradeckys sko endnu en gang. Men den danske landsholdskeeper fik en vanskelig start på tilværelsen i sin nye klub, for han slog sit knæ under første træning og det forfulgte ham resten af opstarten. Siden har Frankfurt også lejet Kevin Trapp i Paris Saint-Germain, så Rønnow kommer til at kæmpe hårdt for spilletiden. Det har ikke været den ønskede start, erkender han. - Jeg har ikke fået den start, jeg havde ønsket, fordi jeg beskadigede mit knæ under den første træning. Jeg var ude i fem uger, først med ferie efter VM, dernæst med en knæskade, og det satte mig tilbage, at jeg ikke kunne træne, siger Rønnow til Horsens Folkeblad. Rønnow vogtede målet i Frankfurts tre første kampe i sæsonen i henholdsvis den tyske Super Cup, DFB Pokalen og Bundesligaen. I sæsonens anden Bundesliga-kamp var han henvist til bænken, mens Trapp stod.

Mest kommenterede nyheder