Rønnow igen udtaget til A-landsholdet
Brøndby-keeperen Frederik Rønnow er igen udtaget til det danske A-landshold, som primært består af udlandsdanskere. Åge Hareide har netop udtaget den danske lan

Brøndby-keeperen Frederik Rønnow er igen udtaget til det danske A-landshold, som primært består af udlandsdanskere. Åge Hareide har netop udtaget den danske landsholdstrup, som tidligt i september skal op mod Polen og Armenien i VM-kvalifikationen. I truppen er der fundet plads til Frederik Rønnow, der dermed endnu en gang er med. Han stod senest et par flotte kampe for landsholdet i juni måned. Der er derimod ikke blevet plads til hverken Christian Nørgaard eller Lasse Vigen. De har begge været fast inventar på U/21-landsholdet, men det er de nu blevet for gamle til. De har leveret fine indsatser for Brøndby, men Åge Hareide har altså ikke udtaget dem til denne landsholdstrup. Der er flere tidligere Brøndby-spillere i truppen, herunder: Andreas Christensen, Jannik Vestergaard, Jens Stryger Larsen, Riza Durmisi, Mike Jensen og Nicolai Jørgensen. Se hele A-landsholdstruppen, som primært er præget af udlandsdanskere, her:
Her er truppen til kampene mod Polen og Armenien?⚽️ Der er bl.a. gensyn med Viktor Fischer og Mike Jensen #DANPOL #ARMDAN pic.twitter.com/t9UxhTXZJJ
— Dansk Boldspil-Union (@DBUfodbold) August 21, 2017