3POINT
Nyheder8. mar. 2017

Rønnow, Holst og Nørgaard skal i landsholdsaktion

Frederik Rønnow er udtaget til det danske A-landshold og Frederik Holst og Christian Nørgaard skal med U/21-landsholdet, som også tæller de tidligere Brøndby-sp

3point person
3point.dk8. mar. 2017

Frederik Rønnow er udtaget til det danske A-landshold og Frederik Holst og Christian Nørgaard skal med U/21-landsholdet, som også tæller de tidligere Brøndby-spillere Andrew Hjulsager og Kenneth Zohore. Frederik Rønnow havde et stærkt efterår for Brøndby IF, men efteråret bød også på landskampe for det danske A-landshold, hvor keeperen efterhånden er fast inventar. Brøndby-keeperen er således endnu en gang en del af Åge Hareides trup, som den 26. marts skal møde Rumænien i VM-kvalifikationen. Med i truppen med blågul fortid er også Andreas Christensen, Jannik Vestergaard, Daniel Wass, Riza Durmisi, Jens Stryger Larsen og Nicolai Jørgensen. To på U/21-landsholdet Brøndby er også repræsenteret på det danske U/21-landshold, hvor Frederik Holst og Christian Nørgaard har været blandt de bærende kræfter. De er således endnu en gang udtaget af landstræner Niels Frederiksen. Men der er flere spillere i U/21-truppen med en fortid i Brøndby IF. Andreas Hansen, Andreas Maxsø, Andrew Hjulsager og Kenneth Zohore er også udtaget. U/21-landsholdet skal spille to testkampe forud for EM til sommer. Det er henholdsvis mod Spanien og England sidst i marts.

Mest kommenterede nyheder