3POINT
Nyheder18. feb. 2018

Rønnow glad for straffesparksredning: Første gang i lang tid

Frederik Rønnow reddede straffespark søndag aften og Brøndby kunne rejse hjem fra Aalborg med et enkelt point i bagagen. Hjörtur Hermannsson så rødt for Brøndby

3point person
3point.dk18. feb. 2018

Frederik Rønnow reddede straffespark søndag aften og Brøndby kunne rejse hjem fra Aalborg med et enkelt point i bagagen. Hjörtur Hermannsson så rødt for Brøndby, da de søndag aften spillede 1-1 med AaB på udebane. Samtidig med udvisningen fik AaB tilkendt et straffespark, men Frederik Rønnow snuppede Kasper Kusks skud. Landsholdskeeperen var glad for at snuppe et straffe, for det var længe siden, siger han, og erkender sig samtidig tilfreds med præstationen. - Det slår en halv omstilling på os og spiller dybt på Pohl. Så satser Hjörtur lidt. Jeg tror, straffesparket er godt nok, men det er rart at redde den. Det er første gang, jeg redder et straffe i rigtig lang tid, så det var selvfølgelig dejligt, siger Rønnow til Brøndbys hjemmeside. - Vi gjorde det klart inde på banen, at vi måtte spille lidt mere direkte og vinde nogle andenbolde og tage den der fra. Jeg håbede, at vi kunne holde den hjem, men sådan skulle det ikke være. Det er en svær udebane, og vi spiller over en time med en mand i undertal og får uafgjort. Det kan vi godt være tilfredse med. Benedikt Röcker scorede Brøndbys mål i opgøret.

Mest kommenterede nyheder