Rønnow efter landsholdsdebut: Stor aften for mig
Frederik Rønnow debuterede for det danske landshold med et clean sheet og en 5-0-sejr. Keeperen fortæller at det var en stor aften og at den var ekstra speciel,

Frederik Rønnow debuterede for det danske landshold med et clean sheet og en 5-0-sejr. Keeperen fortæller at det var en stor aften og at den var ekstra speciel, fordi den fandt sted i Horsens. Brøndby-keeperen Frederik Rønnow fik i Kasper Schmeichels fravær lov til at vogte buret for Danmark, da de onsdag aften mødte Liechtenstein i en venskabskamp. Her havde Rønnow ikke voldsomt meget at lave, før han havde nogle fine aktioner og redninger til sidst i kampen, men det var en stor aften, fortæller Brøndby-spilleren. - Det var en stor aften for mig. Jeg er super stolt over min debut, og det gør det ekstra specielt, at det sker i Horsens, ifølge bold.dk. - Det blev en kamp på vores præmisser, og derfor skulle der ikke så meget til for at holde målet rent i dag. Jeg havde en enkelt redning til sidst, og det var dejligt at få vist, at jeg også havde hænderne med. Det er fortsat tvivlsomt om Kasper Schmeichel når at blive klar til søndagens VM-kvalifikationskamp mod Armenien i Telia Parken. Derfor kan Åge Hareide få brug for Frederik Rønnows handsker igen.