Rønnow: Det føles tomt lige nu
Nederlaget er meget tungt for truppen, og man står tilbage med en meget tom følelse efter kampen, fortæller målmanden. På trods af en flot kulisse på Casa Arena

Nederlaget er meget tungt for truppen, og man står tilbage med en meget tom følelse efter kampen, fortæller målmanden. På trods af en flot kulisse på Casa Arena smed Brøndby vitale point i mesterskabskampen, da Horsens dybt inde i overtiden kunne sikre sig et 2-2-resultat og dermed kan de blågule ikke selv afgøre mesterskabet længere. Rønnow fortæller, at man står med med en tom følelse, især efter man kunne have afgjort tingene mod FC Midtjylland i forrige kamp. - Jeg har tidligere oplevet et ligende drama herude på banen, men denne her er meget tungere. Det føles tomt lige nu. Vi skal selvfølgelig op igen, men vi har haft tingene i vores egne hænder, først hjemme mod FC Midtjylland og nu her. Vi må bare erkende, at Midtjylland-kampen og til tider også i dag, ikke var godt nok. Vi ved jo, at når vi spiller op til vores bedste, så slår vi jo de her hold. Det har vi jo vist tidligere i sæsonen, siger Rønnow til Brøndbys hjemmeside. Læs også: Zorniger: Alle er skuffede lige nu, men vi har et skud mere - Vi har spillet en fantastisk sæson. Hvis vi spoler tiden en uge tilbage, så har vi lige vundet pokalfinalen, og er en sejr fra at blive mester hjemme mod Midtjylland. Men 90 minutter i sidste kamp og de sidste otte minutter her gør, at vi ikke længere har det i vores egne hænder, på trods af vi har spillet en flot sæson. Måden det sker på til allersidst, hvor man på en eller anden måde føler sig magtesløs. Det er brutalt. Brøndby har stadig en teoretisk chance for at vinde guldet, hvis FC Midtjylland på hjemmebane smider point mod Horsens, og Brøndby vinder mandagens opgør mod AaB.