3POINT
Nyheder15. apr. 2018

Rønnow: Altid stort at vinde over FCK

Rønnow er tilfreds med, at de blågule fik deres fjerde derby-sejr over FC København i denne sæson og er samtidig taknemmelig over den store opbakning fra lægter

3point person
3point.dk15. apr. 2018

Rønnow er tilfreds med, at de blågule fik deres fjerde derby-sejr over FC København i denne sæson og er samtidig taknemmelig over den store opbakning fra lægterne. Brøndby fik deres fjerde derby-sejr og er fortsat ubesejret siden august. Selvom de gulblusede kom bagud, er en af nøglerne deres store tro på tingene i øjeblikket ifølge Rønnow. - Det er altid dejligt at vinde. Det var en intens kamp. Først var vi jo bagud, og de fik et straffespark, men at vi så vender det på den måde, det er jo fantastisk. Det er det fodbold handler om - det er følelser. Men det er klart, at når du over så lang en periode ikke har tabt en kamp og har præsteret, som vi har, så er der bare en stor tro på tingene, og det beviser vi rigtig godt i dag, siger Rønnow til 3point.dk. - I første halvleg er vi klart bedst, og så scorer de på ingenting. Vi snakkede om i pausen, at vi bare skulle ind og fortsætte, for vi skabte jo en masse chancer. Vi følte, at hvis vi bare blev ved med at skabe chancer, så skulle vi nok også få den prikket ind. Men det er virkelig en dejlig sejr. Det er selvfølgelig altid stort at vinde over FCK, men som situationen er, så skal vi vinde hver kamp, og det er det, vi skal fokusere på. Efter cirka 66 minutters spil fik Fischer tilkæmpet sig et straffespark, da han vristede sig fri af forsvaret og i løb mod målet fik han prikket bolden uden om Rønnow. Målmanden er ikke i tvivl om, at straffesparket var korrekt dømt. - Der er ikke noget at snakke om. Der er kontakt, og det er godt lavet af Fischer. Jeg føler, hans træk bliver lidt for langt med bolden, og at jeg så kan nå den, og så når han lige at prikke den uden om mig. Jeg synes egentlig, jeg prøver at trække hænderne til mig, men han kan mærke, der kommer en kontakt og lader så benene hænge. Der er ikke så meget at sige til det. Læs også: Zorniger efter derbysejr: Der var lidt for mange følelser involveret Der gik lang tid fra forseelsen skete, til at straffesparket blev afviklet. Rønnow fortæller, at hans erfaring, og Skovs mangel på samme, måske kunne have været udslagsgivende for det brændte spark. - Jeg prøver da så vidt muligt at virke i overskud. Jeg har prøvet at stå i straffesparkssituationer før på Brøndby Stadion, og jeg tror måske, det var første gang Skov sparker i sådan en atmosfære. Jeg prøvede at stå så lang tid på stregen som muligt, og han kom nok til at sparke til den side, som jeg håbede på, men det var dejligt at se, den ikke gik ind. Der var mødt hele 25.000 tilskuere op til dagens derby, og Rønnow sender en stor tak for opbakningen til fansene. - Det var en fantastisk kulisse og kæmpe cadeu til fansene. De skabte en utrolig stemning, og det var virkelig helt specielt at være en del af. Næste opgave for Rønnow og resten af Brøndby-truppen er nu på torsdag, når de ude møder FC Midtjylland med kickoff klokken 20.00.

Mest kommenterede nyheder