3POINT
Nyheder4. okt. 2015

Rodolph Austin: Føles som et nederlag

Brøndbys nye midtbaneprofil Rodolph Austin var slemt skuffet ovenpå søndagens uafgjorte resultat mod Esbjerg. Han følte, det var en kamp, som Brøndby skulle hav

3point person
3point.dk4. okt. 2015

Brøndbys nye midtbaneprofil Rodolph Austin var slemt skuffet ovenpå søndagens uafgjorte resultat mod Esbjerg. Han følte, det var en kamp, som Brøndby skulle have vundet. Det var en tydeligt skuffet Rodolph Austin, som 3point.dk mødte efter kampen. -Jeg er lidt skuffet for at være ærlig. Vi er i fin kontrol, og vi burde have vundet denne kamp. Kampen åbner i anden halvleg da vi scorer. De får en halv chance og udligner. Sådan er fodbold desværre nogle gange. Vi fik et point, men det føltes som et nederlag. Selvom Austin var skuffet, ville han ikke skyde på de holdkammerater, som brændte de mange chancer. -De spillere der får chancerne prøver selvfølgelig ikke at brænde dem. De forsøger at score. Sådan er det med fodbold. Vi vinder som hold, og vi taber som hold. Det er ikke én spillers skyld. Austin blev for anden kamp i træk valgt som kampens bedste spiller af fans'ne på stadion. Han er da også selv godt tilfreds med sin start i Brøndby. -Jeg nyder rigtig meget at være i Brøndby. Det er et godt sted for mig at være, og jeg kæmper for at gøre det så godt som muligt for holdet. Jeg er ved at få et fint samspil med Phiri og Eriksson er gode spillere, og jo mere vi spiller sammen og jo mere kemi vi får, jo flere kampe kommer vi også til at vinde. Rodolph Austin er 30 år gammel, og har været Brøndbyspiller i en måned.

Mest kommenterede nyheder