Röckers indsats mod AGF: pilen peger op
Benedikt Röcker spillede mod AGF en væsentlig rolle i nedbrydningen af en massiv AGF defensiv. Der måtte flere pasninger til fra den lange tysker, men det var i

Benedikt Röcker spillede mod AGF en væsentlig rolle i nedbrydningen af en massiv AGF defensiv. Der måtte flere pasninger til fra den lange tysker, men det var i længden også nøglen.
Foto: Lasse Lagoni
Det var ikke den defensive indsats, som var særlig bemærkelsesværdig i kampen mod AGF for Benedikt Röckers vedkommende. For den var sjældent fraværende. Ikke fordi han var dårlig, men fordi AGF var så uhyre defensivt indstillede, så der ikke var meget arbejde på den front for Brøndbys bagkæde i det hele taget. Ganske kort - det lyder voldsomt, når Röcker kun vandt 2 ud af 7 fysiske dueller i defensiven, men hvis man kigger hvor på banen disse dueller fandt sted, så var det relativt langt fremme på banen og i det hele taget var der ingen af disse situationer der udviklede sig.
AGF ville ikke meget fremad banen på Brøndby Stadion, og det i en sådan grad, at der var mere boldspil til midtstopperne hos Brøndby end normalt. Det kom sig til udtryk i, at Röcker modtog bolden intet mindre end 54 gange fra en medspiller - mod et sæsonsnit på 38.34 gange pr kamp.
Der hvor Benedikt Röcker viste sit vante jeg var i pasningsøjemed. Han bidrog med langt flere pasninger fremad banen, her forsøgte han sig fremad banen 23 gange, og fandt en modtager på de 18. Hvis man tager et kig på grafikken ovenfor, så er det værd at bemærke, at en stor del af de vellykkede afleveringer ligger i lige præcis det område jeg kalder for “10'er området”, nemlig i området mellem midtercirklen og buen på modstanderens felt. Og i en kamp mod en modstander der pakkede sig meget, så var det desto mere imponerende med en succesrate på 78% (når han i de to seneste sæsoner har ligget på ca. 60% i snit for denne type afleveringer).
Et eksempel på Röckers store betydning for Brøndby er denne pasning. Röcker modtog en aflevering fra Paulus Arajuuri på egen halvdel, fører bolden ca. 15 meter fra og ind på AGFs banehalvdel, før end han med en smuk pasning ned gennem banen finder Hany Mukhtar, der tager et løb på skrå i dybden. Det er afleveringer som disse der river åbninger i defensivtindstillede hold, da det tvinger dem til at ændre positioner i en ellers stram defensiv struktur.
Det er den slags Brøndby har brug for mod kompakte hold som AGF mfl., og det er et moment som dette, som gør mig fortrøstningsfuld i at Benedict Röcker er på vej tilbage mod den tilstand, der gjorde ham så vigtig i de to foregående sæsoner.