3POINT
Nyheder30. mar. 2017

Röcker: Zorniger var den perfekte træner at få, da jeg kom op som 19-årig

Alexander Zorniger har ikke ændret sin måde at træne på, men Beneditk Röcker så ham som den perfekte træner, da han kom op som 19-årig og er stadig vild med at

3point person
3point.dk30. mar. 2017

Alexander Zorniger har ikke ændret sin måde at træne på, men Beneditk Röcker så ham som den perfekte træner, da han kom op som 19-årig og er stadig vild med at spille under Zornigers ledelse. Noget af det første Alexander Zorniger gjorde, da han i sommer blev ansat som cheftræner i Brøndby IF, var at hente den tårnhøje midtstopper Benedikt Röcker til klubben. De to kendte allerede hinanden fra en fælles fortid i SG Sonnenhof Großaspach. Benedikt Röcker fortæller i et interview med Magasinet Alka Superliga, at Zorniger da også var en af grundene til at han skiftede til Brøndby. Midtstopperen er glad for at spille under træneren, der blandt spillerne går under navnet 'coach'. - Han har ikke ændret den måde, som han træner på, og han var perfekt at få som træner, da jeg kom op som 19-årig. Han sparkede mig i røven hele tiden, også når jeg gjorde noget godt, for jeg skulle hele tiden være klar til at se den næste situation. Det var også en af grundene til, at jeg valgte at komme her, for han er meget disciplineret, og det kan jeg rigtig godt lide, fortæller Röcker til Magasinet Alka Superliga. Skiftet til Brøndby fra 2. Bundesliga er en mulighed, som Röcker er meget taknemmelig for, fortæller han videre. - Jeg er meget taknemmelig for den chance, som jeg har fået her, og Brøndby føles dejlig hjemligt. Det er vigtigt for mig, for jeg er meget familiemenneske, og det er da meget anderledes, når du ikke bare kommer til en ny klub, men også et nyt sprog, ny mentalitet og en ny fodboldstil. Da jeg flyttede hertil, besluttede jeg mig for, at jeg ville lære sproget og kulturen, og selvom det er et svært sprog, så går det fremad. Og det gør det. For hver gang vi på 3point.dk møder Benedikt Röcker, taler han lidt mere dansk, end han gjorde gangen før.

Mest kommenterede nyheder