Röcker vred over de mange forsvarsproblemer
Benedikt Röcker var bestemt ikke tilfreds med Brøndbyforsvarets indsats i gårsdagens uafgjorte kamp mod FC Nordsjælland. Han forstår ikke, at de gode takter fra

Benedikt Röcker var bestemt ikke tilfreds med Brøndbyforsvarets indsats i gårsdagens uafgjorte kamp mod FC Nordsjælland. Han forstår ikke, at de gode takter fra opstartens træningskampe ikke blev fulgt op. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Det var en alt andet end tilfreds anfører, der efter Brøndbys 3-3-kamp mod FC Nordsjælland skulle gøre status. - Det var svært. Første halvleg var ikke god, vi var slet ikke med i kampen og defensiven havde mange problemer med at dække af. I anden halvleg gjorde vi det bedre, ikke godt, men bedre. Vi var bagud med 1-0 og med 3-2, men vi kom tilbage to gange, og det er godt for holdet, for det viser karakter. Men vi er stadig nødt til at gøre mange ting bedre før næste uge. Men det ved vi også, vi kan gøre, siger Benedikt Röcker til 3point.dk. - Vi dækkede ikke godt nok op. Vi gjorde det ret godt i pre-season, men i dag gjorde vi det ikke godt nok. Jeg ved ikke hvorfor, men det gør mig vred, for vi gjorde det ret godt i de fleste af kampene i pre-season, men vi må bare prøve at kæmpe os tilbage. Han synes dog, at anden halvleg viste et lidt andet Brøndbyhold end første havde gjort. - Vi ændrede nogle ting i pausen, og vi var bedre med i kampen. Vi dækkede bedre af for hinanden, og vi snakkede mere sammen. Med bolden havde vi også flere situationer, hvor vi gav Nordsjælland problemer, og vi skabte målchancer og scorede mål. Men vi skal minimere de defensive fejl. Röcker benytter også muligheden for at nævne sin Man of the Match: - Vi har næsten 4.000 fans i ryggen, og vi skal vise dem mere. De er fantastiske igen, specielt da vi var bagud. De skubber os altid frem, og det er altid svært i Nordsjælland, for der bliver scoret mange mål, men vi kunne mærke dem bag os. Benedikt Röcker blev i vinterpausen udnævnt til Brøndbys nye anfører.