3POINT
Nyheder18. mar. 2018

Röcker: Vi skal være klar i alle dueller

Benedikt Röcker vil have styr på de defensive dødbolde og det kræver, at Brøndby-spillerne er klar i alle dueller, siger han. Brøndby har på det seneste lukket

3point person
3point.dk18. mar. 2018

Benedikt Röcker vil have styr på de defensive dødbolde og det kræver, at Brøndby-spillerne er klar i alle dueller, siger han. Brøndby har på det seneste lukket en del mål ind på dødbolde og det ærgrer forsvarsstyrmand Benedikt Röcker. Han tager selv det fulde ansvar for Horsens' mål efter hjørnespark i sidste weekend. Set over hele sæsonen synes han dog Brøndby har haft godt styr på de defensive standarder, men der skal styr på det igen. Brøndby-spillerne skal være klar i alle dueller, siger han. - Ser man over hele sæsonen, har vi gjort det ret godt, og man skal også huske, at dødbolde ofte er noget, som vores modstandere har stor fokus på, når de møder os, siger Röcker til bold.dk. - Vi træner det selvfølgelig, men ikke mere end sædvanligt, for som sagt synes jeg, at vi generelt gør det godt. - Men det er vigtigt, at alle spillere ved, hvad de skal. Vi skal være klar i alle dueller. Vi har alle et ansvar, og jeg er selvfølgelig en af dem inde på banen, som forsøger at tage mest ansvar. Brøndby møder søndag klokken 17.00 Hobro hjemme på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder