Röcker: Vi skal ind i det gode flow igen
Benedikt Röcker har fået renset tankerne i landskampspausen, men nu glæder han sig til at komme i gang med kampe igen. Brøndby-holdet skal ind i det gode flow,

Benedikt Röcker har fået renset tankerne i landskampspausen, men nu glæder han sig til at komme i gang med kampe igen. Brøndby-holdet skal ind i det gode flow, som de var i inden pausen, fortæller han. Brøndby har i Benedikt Röcker fået en bomstærk midtstopper, som indtil nu i sæsonen har spillet samtlige minutter i Brøndbys betydende kampe. Til gengæld er han en af dem, der ikke har været på landsholdstjeneste. I stedet har han kunne få renset tankerne. - Det har været dejligt med en uge, hvor vi har kunne slappe lidt af i hovederne. Vi har bestemt ikke slappet af til træning, men der har ikke været pres på i forhold til kampe, så vi har kunne rense tankerne og på den måde har det været rart, siger han til 3point.dk. - Men nu er det en ny uge og der er kamp på søndag. Vi er klar og fokuserede.
God følelse inden kampen
Søndag gælder det så AaB i Aalborg. Et sted Brøndby har haft mere end svært ved at spille i de senere år og tyskeren forbereder sig da også på en svær opgave. Nu gælder det om at holdet kommer ind i det gode flow, man var inde i inden landskampspausen. - Det bliver endnu en svær kamp deroppe, men også en svær kamp som den mod FC København og de andre kampe vi har spillet. Vi skal være klar og fokuserede. Vi var inde i et godt flow inden landskampspausen, så det skal vi ind i igen. Jeg er sikker på at vi er professionelle nok til at gøre det. Vi går ind til søndagens kamp med en god følelse og jeg glæder mig til kampen. Gutterne kommer dag for dag tilbage fra landsholdene og torsdag er vi fuldtallige. Det er en topkamp mellem to hold, som begge ligger med 15 point. Det giver kampen lidt ekstra krydderi, mener Röcker. - Selvfølgelig giver det lidt ekstra. Vi ligger med samme pointantal, så det er en stor kamp for os. Vi vil virkelig gerne vinde i Aalborg. Vi skal træne godt i denne uge og spille vores eget spil, når vi kommer derop. - Jeg har set AaB spille flere gange. De har ikke tabt endnu, men det har vi heller ikke, så vi skal derop og spille vores eget spil. Alle skal bidrage med hundrede procent inde på banen, men så er jeg også sikker på, at vi nok skal slå dem. Der er kampstart i Aalborg på søndag klokken 18.00.