Röcker: Vi er godt forberedt
Benedikt Röcker forudser en hård kamp i returen mod Hibernian og fremhæver, at holdet føler sig godt forberedt på skotterne. Den tyske stopper håber, at torsdag

Benedikt Röcker forudser en hård kamp i returen mod Hibernian og fremhæver, at holdet føler sig godt forberedt på skotterne. Den tyske stopper håber, at torsdagens kamp kaster en tur til Berlin af sig. Brøndby skal torsdag aften forsvare sin 1-0-føring mod Hibernian i Europa League-kvalifikationens 2. runde, når skotterne kommer på besøg på Brøndby Stadion. Brøndbys tyske stopper Benedikt Röcker fremhæver, at det var en hård og intens affære sidst de to hold mødtes, og at han forventer det samme torsdag aften. - Det bliver en hård kamp. Det var en intenst kamp deroppe i Skotland med meget hårdt spil. Men vi kender dem nu, og vi er godt forberedt. Vi vil gøre alt for at komme videre til næste runde, og vi skal vise noget af det spil, vi viste mod Esbjerg, siger Röcker til 3point.dk. Hvis det lykkedes Brøndby at gå videre mod Hibernian, så venter en stor mundfuld i Hertha Berlin i 3. runde. Röcker håber på, at det kan blive til et hurtigt gensyn med sit tyske hjemland. - Jeg håber, at vi kan viderekvalificere os. Det kunne være sjovt at komme til Tyskland. Men først skal vi løse opgaven torsdag mod Hibernian, og så kan vi måske se frem til at besøge Berlin, slutter tyskeren af med et smil. 26-årige Röcker har spillet hele sin karriere i Tyskland, inden turen gik til Brøndby tidligere på sommeren.