3POINT
Nyheder30. nov. 2017

Röcker runder skarpt hjørne: Stolt af snart 50 Superliga-kampe

Benedikt Röcker kan på søndag spille Superliga-kamp nummer 50 for Brøndby og han er stolt af at runde det hjørne for så stor en klub, fortæller han. Benedikt Rö

3point person
3point.dk30. nov. 2017

Benedikt Röcker kan på søndag spille Superliga-kamp nummer 50 for Brøndby og han er stolt af at runde det hjørne for så stor en klub, fortæller han. Benedikt Röcker kan på søndag spille sin Superliga-kamp nummer 50 for Brøndby IF. Tyskeren har spillet næsten alle minutter for Brøndby, siden han skiftede fra Greuther Fürth sidste sommer. Skiftet til Brøndby har været en god oplevelse for 28-årige Röcker, som er stolt af snart at runde 50 Superliga-kampe for Brøndby: - Det har været en virkelig positiv oplevelse indtil videre. Ikke kun på det sportslige plan, men også på det personlige plan. Jeg er glad for at være her, og jeg er taknemmelig for at være fit, og nu har jeg snart spillet 50 Superliga-kampe. Det er gået virkelig hurtigt, og jeg er stolt af de snart 50 Superliga-kampe for sådan en stor klub som Brøndby IF, siger han til brondby.com. Den tyske forsvarskrumtap har ikke bare kunne se en udvikling hos sig selv, men også på holdet, hvor han især peger på vindermentaliteten. Det samme har Paulus Arajuuri tidligere nævnt som en væsentlig faktor i holdets aktuelle succes. - Vi havde en rigtig god sæson sidste år, men i denne sæson har vi lagt oven på – især i forhold til vindermentaliteten. Hvis man bare kigger på kampen i søndags mod Silkeborg, så spillede vi en dårlig kamp, men vi vandt alligevel. I sidste sæson ville vi nok have tabt sådan en kamp, så der kan jeg se, at vi som hold har udviklet os i det halvandet år, jeg har været her. Benedikt Röcker spiller sin Superliga-kamp nummer 50 for Brøndby, hvis han som ventet starter i det centrale forsvar mod SønderjyskE på søndag.

Mest kommenterede nyheder