3POINT
Nyheder22. sep. 2017

Röcker på skolebænken: Vigtigt for mig at lære dansk

Benedikt Röcker modtager danskundervisning, så han kan lære sproget i det land han bor i. Det er svært, men vigtigt for stopperen at lære dansk, fortæller han.

3point person
3point.dk22. sep. 2017

Benedikt Röcker modtager danskundervisning, så han kan lære sproget i det land han bor i. Det er svært, men vigtigt for stopperen at lære dansk, fortæller han. Hvis man følger Benedikt Röcker på de sociale medier, kan man se, at den tyske forsvarsspillere oftere og oftere skriver på dansk. Det er ingen tilfældighed og når man møder ham omkring træningsanlægget i Brøndby, bliver man også ofte mødt med danske gloser. Den tyske forsvarsspiller begyndte allerede i sidste sæson at lære dansk og det bliver bedre og bedre. Efter en ferie fra skolebænken, skal han nu tilbage og fortsætte med at lære dansk, fortæller han. - Det går godt. Jeg skal lige tilbage i 'det danske spor', vil jeg sige, for jeg holdt noget ferie hen over sommeren og min lærer gjorde det samme. Nu skal jeg tilbage og i gang, siger Röcker til 3point.dk. Læs også: Brøndby suverænt det mest populære hold på TV – AGF har overhalet FCK Vi har hørt nogle rygter om at Hany Mukhtar og Besar Halimi også vil lære dansk, er der noget i det? - Der var nogle rygter om at Hany Mukhtar sagde, at han ville kunne tale dansk efter pre-season. Du kan spørge ham, hvis du har lyst, hvordan det går, lyder det med et grin fra Röcker. - Hvis nogen vil med mig, så er de velkomne! For mig er det vigtigt at lære sproget og det er også sjovt. Men det er selvfølgelig også svært, så vi må se, hvor længe der går, før jeg er i mål. Men det går fremad for den 27-årige tysker, som også lærer ved at lytte til sine holdkammerater og når han ser fodbold i fjernsynet. - Hvis jeg ser fodbold derhjemme eller nogle af drengene taler dansk, kan jeg forstå rigtig meget. Det handler om at lære ordene at kende, for hvis jeg kan ordene og forstår dem, kan jeg også selv bruge dem i tale. Det er et svært sprog at lære, men det er fint, for så skal man også bruge hovedet lidt. Læs også: Glæde i Brøndby IF: Rekordmange sæsonkort solgt og flere tilskuere på stadion Hvornår er du klar til dit første interview på dansk? - 'Ah, det er rigtig svært', lyder det på dansk, inden forsvarsspilleren igen slår over i engelsk. - Jeg gør mit bedste og så får I det at vide, når jeg er klar til dansk interview. Måske kan vi mixe det lidt, så det bliver i Danglish, slutter Röcker med et smil. Der sidder en glimrende udtale på den tyske forsvarsspiller, så vi ser frem til at vi - måske i løbet af denne sæson? - kan sende et dansk interview med Benedikt Röcker.

Mest kommenterede nyheder