Röcker: Hver kamp skal ses som en finale
Brøndby IF er strøget til tops i Superligaen efter tre medrivende kampe på en uge. Benedikt Röcker har spillet samtlige tre kampe og erkender, at trætheden er b

Brøndby IF er strøget til tops i Superligaen efter tre medrivende kampe på en uge. Benedikt Röcker har spillet samtlige tre kampe og erkender, at trætheden er begyndt indfinde sig såvel fysisk som mentalt. Det var en flok trætte, men glade, Brøndby-spillere, der mødte op til mandagens restitutionstræning. Tre kampe på en uge sat sine tydelige tegn på Brøndbys spillere, der løb imponerende mange kilometer i den vanvittige kamp i Farum søndag aften. Benedikt Röcker fortæller, at det var en svær kamp, som afsluttede en vild uge. - Kampen mod FC Nordsjælland var virkelig svær og generelt meget hård, da begge hold fik 'strukket' banen ud. Specielt oven på to andre hårde og intense kampe på en uge. Det var tydeligt, at vi mod FC Nordsjælland gjorde mange ting godt, men også reagerede forkert i andre situationer. Det vigtigste er selvfølgelig, at vi endte med at tage tre point med tilbage til Brøndby, siger tyskeren til 3point.dk. - I de sidste par kampe har vi haft lidt problemer med forsvarsspillet. Når jeg ikke siger i forsvaret, skyldes det selvfølgelig, at alle markspillere er involverede i netop den type forsvarsspil, som vi praktiserer. Det er klart, at både FC Midtjylland og FC Nordsjælland har nogle dygtige og hurtige angribere, som voldte os problemer. Men der er en årsag til den type spillere bliver sat i scene og netop denne opgave har vi ikke løst længere fremme på banen. Vi skal have strammet op på duelspillet fremme på banen. Det er som sådan ikke vores gegenpressing, som er problemet, men snarere duelspillet i forbindelse med presset. - Når det er sagt, har jo vi jo alligevel løst vores opgave i de sidste tre kampe og alle har ydet en ekstraordinær indsats i de tre svære kampe, så vi står i hvert fald sammen som hold, når der er modgang på banen. Mentalt hårdt at forblive fokuseret Vigtige kampe kommer som perler på en en snor og det sætter spillerne under et mentalt pres med at få sat sig op til vigtige kampe tre gange om ugen. Men der er en opskrift, fortæller Benedikt Röcker. - I dag er jeg fysisk træt, men det går over inden vi på torsdag skal spille pokalsemifinalen, som vi går ubetinget efter at vinde. Det er ikke let at holde sig fokuseret, men i truppen har vi valgt at se på hver eneste kamp som en finale. I modsætning til omverdenen ser vi ikke to eller tre kampe frem, men fokuserer udelukkende på den næste kamp. - Jeg ved, at det lyder for let og enkelt. Men det er den eneste måde, vi kan gøre det på. Vi mærker jo også at begejstringen blandt fans er stærkt stigende og omverdenen - herunder pressen - fokuserer meget på vores hold. Vi vil som hold bruge det positivt og bruge vores energi på at tænke frem mod den næste kamp. Fans på langsiderne har også bemærket, at netop Röcker giver dem ekstra opmærksomhed efter kampene. Det er ikke en tilfældighed, afslutter Benedikt Röcker, inden han går ind til yderligere behandling. - Det er så meget støtte og opbakning fra de Brøndby-fans, som vælger at overvære kampene fra langsiderne. Derfor synes jeg, at de fortjener at spillerne viser dem respekt og takker for deres opbakning under kampene. Benedikt Röcker kan ses på banen igen, når Brøndby IF spiller semifinale i DBU Pokalen torsdag den 26. april 2018 kl. 1830 på Brøndby Stadion.