Röcker: Glæder os til at spille hjemme
Benedikt Röcker glæder sig til første hjemmekamp på denne side af landsholdspausen. Brøndbys seneste hjemmekamp ligger tilbage inden landsholdspausen, men på sø

Benedikt Röcker glæder sig til første hjemmekamp på denne side af landsholdspausen. Brøndbys seneste hjemmekamp ligger tilbage inden landsholdspausen, men på søndag er det igen blevet tid til bold på Brøndby Stadion. Det glæder Benedikt Röcker sig til. - Vi glæder os til at spille hjemme foran vores egne fans og mærke deres energi, siger han til brondby.com. Brøndbys modstander er AC Horsens, som senest holdt de blågule på 1-1 på CASA Arena i Horsens. Röcker er opmærksom på, at det er et hold med enorm fysisk styrke, som kommer på besøg. - Vi ved, at AC Horsens spiller fodbold med en meget fysisk tilgang. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, men hvis vi spiller, som vi skal, så er vi også klar på de mange dueller, der vil komme. Og med den kvalitet, vi har med bolden på midtbanen og de offensive pladser, så vinder vi også på søndag. Kampen spilles på Brøndby Stadion på søndag klokken 16.00 og du kan købe din billet til opgøret her.