3POINT
Nyheder13. okt. 2017

Röcker: Forsvaret starter ved den forreste spiller

Det er blevet til seks clean sheets i syv hjemmekampe for Brøndby indtil nu. Det er hele holdets fortjeneste og skal gerne fortsætte søndag, siger forsvarsgener

3point person
3point.dk13. okt. 2017

Det er blevet til seks clean sheets i syv hjemmekampe for Brøndby indtil nu. Det er hele holdets fortjeneste og skal gerne fortsætte søndag, siger forsvarsgeneral Benedikt Röcker. Benedikt Röcker glæder sig til igen at skulle tørne ud på Brøndby Stadion søndag. På hjemmebane er det nemlig blevet til næsten fuldt hus pointmæssigt. Det er blevet til sejre mod FC Midtjylland, Lyngby, FC København, AC Horsens og SønderjyskE, mens det blev til et enkelt point mod AaB. Den tyske forsvarsgeneral håber, at det også bliver en vanskelig kamp for Silkeborg IF, der er søndagens gæster på Vestegnen. - Det her er vores stadion. Vi har vores fans i ryggen, og det har været en stor styrke, vi har brugt hver eneste hjemmekamp - vi ved, at alle hold, der kommer på besøg, forventer, at det bliver en hård kamp. Jeg håber, at vi kan komme ud med den samme attitude og selvtillid, som vi viste ved sidste hjemmekamp, siger Benedikt Röcker til brondby.com. Det er ligeledes blevet til seks clean sheets på hjemmebane i de syv spillede kampe. Det skal også gerne fortsætte søndag, mener Röcker, der giver cadeau til hele holdet for de rene lagener. - I vores spillestil starter forsvaret ved den forreste spiller, så det er hele holdets fortjeneste, at vi har holdt nullet så mange gange her på Brøndby Stadion. Men det giver en god tro på tingene, når vi ved, at hvis vi holder nullet, kan vi altid score et mål. Vi kan både score i det første og det sidste minut - det har vi vist - og det betyder meget for vores spil. Kampen mellem Brøndby og Silkeborg spilles søndag klokken 16.00 på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder