3POINT
Nyheder15. mar. 2019

Röcker er begyndt at tale fremtid med Brøndby

Benedikt Röcker har kontraktudløb til sommer, men er nu så småt begyndt at tage fremtid med Brøndby, fortæller han til bold.dk. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Spo

3point person
3point.dk15. mar. 2019

Benedikt Röcker har kontraktudløb til sommer, men er nu så småt begyndt at tage fremtid med Brøndby, fortæller han til bold.dk. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Benedikt Röcker er anfører i Brøndby IF, men til sommer udløber tyskerens kontrakt. Der har længe ikke været nyt at berette, men nu har forsvarsspilleren og klubben åbnet samtaler om, hvad der skal ske i fremtiden. 29-årige Röcker vil dog ikke sætte en tidsramme på snakkene og understreger, at det heller ikke er egentlige forhandlinger, som det ser ud nu. - Jeg ved det ikke. Jeg tror ikke, vi kan sætte en tidsramme på. Vi startede med nogle snakke i sidste uge, og det fortsætter vi med. Når der er noget at melde ud, så gør vi det, siger han til bold.dk. Midtstopperen nyder at være i Brøndby og vil ikke afvise hverken det ene eller det andet. - Jeg er åben for alt. Jeg har haft min bedste tid i karrieren i Brøndby, og jeg er stadig glad for at være her. Benedikt Röcker har spillet 106 officielle kampe for Brøndby IF og scoret fem gange.

Mest kommenterede nyheder